Droppet…

Min veninde vil ikke være veninde mere fordi hun ikke vil være “en dato i vores kalender” og jeg/vi aldrig har tid til at ses, men kan ses med 1000 andre”. Slask – lige i fjæset.
Jo, vi har mange venner som vi ses med. Jo, vi har mange aftaler (som så mange også har, eller?) – MEN jeg har kun i den tid vi har kendt hinanden sagt “Nej jeg kan ikke” 2 gange. Jo, de 2 gange har været her for nyligt godt nok – men vi har haft andre planer lige de to gange. Ellers vil jeg mene jeg altid er frisk og er hoppet med på ideerne om at mødes.

NU er det ikke for at klappe mig selv på skulderen eller få medynk jeg skriver her – men jeg undre mig bare? Har I andre ikke også en masse i ses med? Og har flere venner og måske endda en masse at se til i hverdagene/weekenderne? Det virker som om hun længe har gået med tanken og dette bare er en undskyldning for at komme ud af “forholdet”?

En anden ting hun også slog ned på var, at det altid var hende, der kom med initiativet til at mødes. Det vil jeg gerne give hende ret i og det gjorde jeg også og kunne kun beklage. MEN, det er virkelig ikke fordi vi ikke har lyst eller ikke kan, at vi ikke lige kontakter folk. Som jeg prøvede at forklare hende, så er vi måske lidt “forkælede” hvad angår venner – Vores venner er ofte dem, der kontakter os og tager initiativet til tingene og derved har vi også tit mange ting vi skal til. Vi siger jo som bekendt ikke “nej” til vores venner, hvis vi ikke skal noget andet. Vi elsker at være sammen med vores venner og presser dem ind der hvor vi kan. Er ked af at et venindeforhold skal ende på den her måde. Føler mig lidt uretfærdigt behandlet her og føler ikke den var helt fair. Heldigvis fik jeg sagt fra og sagt hvad der også havde gået mig på i vores “forhold”. Men, ja – livet går vel videre – med den episode i bagagen.