Ja, nu siger jeg nok noget som man ikke må sige – men! …. Here it comes!
Det der med graviditet og ikke være særlig stor fan af det. Pyha. Jeg må indrømme jeg synes det er pænt trælst at være gravid. JO, det synes jeg. Vægtøgning, ALT vokser jo!, man er forpustet over det mindste, bredere hofter, ondt i skroget (begyndende bækkensmerter) og alt det man skal undvære i de 9 måneder. Glæder mig dog ufatteligt meget til målet, at vores lille ny kommer til verdenen. Ingen tvivl om det. Og jeg prøver virkelig også at tage mig sammen og prøve at nyde denne (sidste) graviditet – for det er jo en fantastisk ting at gå rundt med et lille liv inden i en – det må man sige, selvom man til tider er en smule forfængelig. Har dog forkælet mig selv lidt med nyt ventetøj, trøjer, bluser, bukser og en ny smart ventejakke. Må sige vente-moden er blevet bedre siden sidst jeg var gravid for 6 år siden dog! Et hit!
Noget helt, helt andet er, at vores nye hane. Er død. Nu for alvor! Ja, hvad er nu det for noget, tænker I nok? Vi fik jo en ny hane og lukkede den sammen med vores høns. Efter to dage var han pist væk og der lå en kæmpe bunke fjer i standen, hvor de går. Hmm.. Underligt hvis ræven har været igennem to lukkede døre – så mistænker lidt en mår, eller en mink for balladen. Der gik så yderligere to dage og sørme om hanen så ikke dukkede op igen?!?! Helt forpjusket, uglet og haltede på det ene ben. Hmm, meget underligt! En dag mere gik og vi fandt ham død i hønsehuset, uden en skramme (ikke vi kunne se i hvert fald) og ved siden af ham lå en død høne? Fatter ikke lige hvad der sker i det hønsehus. Underligt er det i hvert fald. Og lidt halvskummelt!