Den evige punktering…

For pokker da også – så punkterede jeg igen. Uheldet følger mig da godt nok med de biler der. Nå men hvis man så kunne finde et værktøj og donkraft, så man kunne skifte det selv og sætte reservedæk på – så havde det da sparet mig for 560 kr. i går aftes!
Jeg var så rasende i går og koger stadig. Ikke nok med at donkraften var væk – den måtte jeg op og allernådigst låne sammen med et topnøglesæt – det duede dog ikke. Har da også afleveret begge dele tilbage – det skal jeg da ikke have hængende på mig, at jeg ikke afleverer ting tilbage. Ja, jeg er lidt bitter, kan i nok høre!

Nå men, dækket var rustet fast. Gode råd var dyre (MEGET DYRE) – og så kom jeg i tanke om en ny mekaniker oppe i byen, som jeg havde et set et opslag om på facebook. Ringede og spurgte om jeg kunne låne et speciel lufttrykværktøj til at få løsnet bolterne. Jeg kunne lige komme op, hvis dækket kunne holde luft til den lille tur (Det kunne det nemlig godt). Men jeg skulle betale et “nødkald gebyr” på 500 kr. ØH, nej tak. Jeg har jo SOS hjælp, hvis det skulle være sagde jeg. Han ville droppe gebyret så – hvis jeg kom – han ville jo gerne have faste kunder som han sagde. Jeg havde jo nok noget andet, der skulle laves. Af sted med mig. Desværre var det en mekaniker, der gerne ville lave mersalg = ikke en mekaniker for mig. Jeg kom ikke for at få at vide hvad ellers min bil fejlede.

Har fået mit dæk og fælge med hjem igen og er så 560 kr. fattigere for at han skruede mit dæk af! – og godt nok sat reservedækket på bagefter igen. Det tog max 5 minutter. Flot … Ville ellers med glæde have ladet ham skifte alle 4 dæk, som var nedslidt i forvejen, mine dysser og kuglelejre – men nu finder jeg godt nok en anden mekaniker. Synes det er frækt – når man allerede i telefonen siger, at man ikke vil give en krone, men bare gerne vil låne et værktøj så jeg kunne løsne bolterne på hjulet. Ellers havde jeg fundet en anden løsning. Blandt andet SOS-hjælpen, som jeg betaler abonnement på eller en god kammerat.

Mor er ikke sur, mor er skuffet!

Nå men, lidt sjov var da der i går aftes. Morede mig over en ung knægt, der hentede pizza i sin traktor. Så ved man, at man bor på landet. Ja, det kunne lige så godt have været mig selv i den traktor. Elsker det!

Havde generelt bare en virkelig dårlig dag i går. Humøret var helt nede og må indrømme det hele blev for meget ved sengetid. Synes det er lidt svært at rumme, alle de udfordringer og pres jeg oplever lige pt. Har ikke et sted, hvor jeg har “helle” og føler mig 100% tryg og i fred og ro. Det påvirker mig meget. Heldigvis ser det lysere ud i dag, efter en god nats søvn. Mit hoved var på overarbejde i går.

I dag står den på skolehjemsamtale med Lotus. Det bliver spændende. John henter Phoenix, for jeg kan ikke nå det efter job. Og pigerne tager bare hjem til deres far, så kan jeg hente dem der, når jeg er færdig på skolen. Nemt og praktisk.

Leave a Reply

Skriv et svar