Dagen startede med besøg af morfar og moster, der kom med Hello-Kitty-påskeæg til ungerne og også til deres forældre. Jeg biksede lige hurtigt en æblekage sammen og lavede noget kaffe. Sudergaard kom efter lidt maskiner og vi har ellers været ved at gøre klar til vi skal ned og hygge i sommerhuset med Birthe og Svend Åge senere i eftermiddag.
Hestene har i dag fået deres første ormekur i år. Det tog de nu i stiv arm. I morgen aften skal jeg over til Mette og træne lidt sammen med Jens. Det glæder jeg mig utroligt meget til.
Gederne har fået lavet en rampe så de kan komme op på deres gedehus. Det synes de vist er rigtig sjovt. De løber i hvert fald op og ned hele tiden. Brutus var også med til at kigge på…
Det gik fint med at sove i campingvognen i nat. Lotus sov endda længere, end hun plejer og så var det jo også min sove-længe-dag. Så da Lotus vågnede, tog John hende med ind i huset. Chili og jeg snuede så videre til en otte-tiden. SKØNT! Måske vi også sover derude i nat. Hvem ved? Mette og Lasse kommer næste weekend og slår campingvognen op, hvis vejret tillader det. Så skal vi grille og ellers bare hygge!
Det var ikke en nem opgave, at tage billeder af Gipsy på Stald bakken. Lille Zalero synes det hele var lidt for spændende…
Det var ellers også en hyggelig dag i går. Var med Mette oppe og hente Gipsy i Nørhalne. Fint sted hun stod. Morten og Chili var med, men sov det meste af vejen. Morten og Chili i fuld gang med at lege…
Mette og Lasse gav efterfølgende kaffe og kage ovre hos dem og ungerne fik leget godt et par timer. Bjarne, Karin og Julie kom også lige et hurtigt smut forbi.
Alt i alt en dejlig dag i går … og i dag
Fortsat god dag til jer alle, der læser med herinde…
Nysgerrige Zalero. Super sødt billede :D.