Sheltertur med hele familien i Oasen

Denne gang gik turen til Vester Hjermitslev på deres shelterplads i Oasen. Det var ellers meningen vi skulle have været på sheltertur ved Ultvedsøerne, men der var desværre allerede optaget. Så var gode råd dyre. Lunken var også optaget og Hammer Bakker havde vi jo været en million gange og tænkte også at her var der nok også andre, der havde fået samme ide. Men så opdagede vi at der var en plads i Vester Hjermitslev som vi ikke havde været på før. Vi kørte derud og slog lejer. Det er normalt ikke et sted vi ville benytte os af. Ikke at her ikke var fint og fine faciliteter – der er bare ikke så meget vildmarkstur over det.

Vi ankom ved fem tiden fredag eftermiddag og begyndte at slå lejr og lave bål.
Lotus’ veninde kom og gjorde os selskab lige inden aftensmaden og blev der sammen med os. Så hyggeligt.

På pladsen er der to store sheltere, bålsted og udsigt ud over en fin lille sø. Toilet og vand 100 meter væk i hallen. Alt for luksus efter vores mening. Og så er der legeplads og udendørs fitness maskiner i området. Et godt sted til nybegyndere og folk med evt. små børn.

Aftensmaden bestod af mørbrad med baconsvøb, bagte kartofler med hvidløgssmør, flutes og bearnaisesovs. Og nøøj, det smagte himmelsk 👌😋 Fønne fangede to små fisk som han lavede til hundene. Det blev de glade for.

Noget nyt er at vi har startet en lille konkurrence ala Dyreræs der kører på TV2. Ungerne elsker det program – så Chili havde lavet vores egne kort og vi skulle udfordre hinanden med at finde dyr, som vi træk og konkurrencen foregik på tid (2 timer) – eller dem der hurtigst fandt deres dyr.

Fønne og Chili vandt med 4 ud af 5 dyr. John og jeg kom på anden pladsen med 4 dyr ud af 5 og Lotus og Rosa kom i mål med 3 dyr ud af 5 😀👍

Lørdag formiddag skulle Chili hjem så hun kunne komme ned til kæresten. John kørte hende hjem og jeg og de andre begyndte så småt at pakke lejren ned. Pigerne savnede deres opladere og telefoner 😂😂 Så nu er vi hjemme på Jerslevvej og hygger i skyggen. Shit det har været to varme dage 😅😅

Sommer i Danmark

Dejlig, men blæsende ferie vi havde i Hirtshals i uge 32. Familien samlet og en veninde til Lotus kom og koblede sig på. Vi lejede en ferielejlighed med plads til 6 personer med eget køkken og bad. Det fungerede bare rigtig godt.

Traditionen tro havde vi igen konkurrence i maden. Vi var delt op i tre hold. Lotus og jeg, John og Fønne + Chili og Noah. Chili havde lavet de fineste stemmesedler til afstemningen.

Fønne og John lavede forloren hare og pandekager med fløde og blåbær til dessert.

Lotus og jeg lavede “Skildpadder” med baconsalat og “fluesvampe” til hovedretten. Til dessert havde vi lavet abemad.

Chili og Noah lavede en lækker tacco tallerken med ris og til dessert lavede de hjemmelavet Oreo is. Den fik top karakter hele vejen rundt. På den sidste dag blev stemmerne talt op og Chili og Noah vandt igen i år! 🥳 Vores andres hold stod helt lige 😂😅

Vi har fået pjasket en hel masse i badelandet. Det var virkelig dejligt og der var slet ikke overrendt af mennesker.

Art By Me i Aalborg 🎨🖌️

I dag var vi en tur ude og være kreative hos Art By Me i Aalborg.

Først skulle vi vælge hvad vi ville male af keramik af det de havde på hylden.

Først fik vi et fælles farveoplæg, hvor de fortalte om farverne og de forskellige teknikker man kan benytte sig af. Efter farveoplægget var der fri leg til at udfolde vores kreativitet eller mangel på samme 😅

Vi blev færdige med at male vores keramik og de beholdte det. Det skulle nemlig glaseres og brændes. 7-10 dage går der og så vil vi modtage en sms om, at vores keramik er klar til afhentning.

Det var en sjov og god oplevelse og vi alle kunne være med 🥰🎨🖌️

Ude og spise igen

I dag tog vi ud til Ultvedsøerne ved Tylstrup for at spise vores frokost. Vi havde købt ind til at lave Tigerøjne over bål. Blev faktisk positivt overrasket hvor fin den shelterplads var derude. Der var handicapvenligt muldtoilet, solceller på taget og mulighed for at få strøm, brændeskur (men tomt for brænde dog) vandpost, stor bålhytte, grill ved de tre sheltere. Og ikke mindst var der udsigt over søen fra shelterne.

Nu venter Fønne og jeg på Chili kommer hjem fra kæresten i Ranum. Bliver dejligt at få hende hjem og holde feeie med hende også 🥰

Aftenen brugte vi på gamle arkade spil. Nøj, hvor var det sjovt at spille de gamle spil 😂 Kunne stadig huske de mange tricks i spillene.