Lotus hos frisøren…

Lotus har i dag været hos frisøren – for 1. gang! Og hun var bare SÅ dygtig. Hun fik meget ros af frisøren, ja – faktisk af alle, der var dernede i salonen. Hun sad bare stille og roligt og fulgte med i, hvad der skete. Hun blev rigtig fin. Der er kommet lidt mere frisure i håret. Ikke en masse, der er blevet taget af – men nok til håret ser lidt mere “samlet” ud nu og ikke mindst ser tykkere ud.

Efter frisøren hentede vi far og så kørte vi til Hjørring efter den underskrift. Vi måtte lige runde Mc D til lidt hurtig frokost og leg i legerummet deroppe. Eftermiddagen stod på en god morfar og lidt praktisk arbejde derhjemme inden jeg skulle på job.

Noget andet, og lidt sjovt er, at vi har fået kontakt til Hjerl Hede angående vores projekt Sigøjnervogn. De vil muligvis gerne lave vores hestehjul hen over sommeren. Det skal kun koste materialet. De vil jo gerne have noget “at rive i” hen over sommeren. Total win-win. Det var ellers en lidt spøjs historie. John havde jo lagt en efterlysning på Gul&Gratis angående han søgte disse hestevognshjul. En mand ringede ham så op og anbefalede ham at kontakte Hjerl Hede eller Den Gamle By i Århus. Og sørme jo, det var noget de gjorde i. De gad jo ikke lave hestevognshjul og så smide dem ud bagefter. Så de er ellevilde med efterspørgselen!!

Jeg sidder nu på job og glæder mig til at få fri og holde Påskeferie sammen med min lille familie. Har en masse planlagt i Påsken. GLÆDER MIG!!!

En syg lille brumbasse…

Lotus kom desværre ikke af sted i legestue i dag. Hun brækkede sig tidligt i morges og havde et grimt uheld med bleen. Puha, siger jeg bare. Men, hun ville altså gerne lige prøve hendes tøj, da hun så storesøster skulle have hendes på. Håber ungerne er friske nok til Fastelavnsfest i morgen i Melholt i stedet for. Næsten synd den lille charme-bi ikke får lov til at blive vist frem…

Dygtig pige…

Lotus er jo hjemme disse dage pga. overfyldte dagplejere og vi hygger så godt som vi nu kan. Lotus ville pludselig på potten og hun fik bleen af. Jeg begyndte at gøre lidt rent på badeværelset, når vi nu skulle være derude lidt tid. Hun rejste sig begejstret og pegede ned i potten! Sørme om der ikke var både tis og puha! Så dygtig en pige. Vi ringede straks til far og fortalte den store nyhed. Ja, underlige ting man kan være stolte af, når man er forældre, hva? Der blev også lige ringet til Morfar og Annegrete, som også synes lille Lotus var dygtig.

Julehygge i dagplejen…

Det var en dejlig dag med dagplejen til juletræsfest i klubhuset. Tøserne fra forældrerådet mødtes med dagplejerne og fik pyntet op og gjort klar til æbleskiver og gløgg. Der blev danset om juletræet og julemanden kom med slikposer.Morfar kom også og dansede med. Senere hentede han Chili i Børnehaven – ET STORT HIT, hos Chili. Hun har ikke snakket om andet siden vi kom hjem.

“Skold-lopper”

De har nu spredt sig godt over hele kroppen. De ser dog lidt underlige ud. Ikke knopper som sådan.. men mere plamacher.. Men, tror altså stadig det er skoldkopper… Nu må vi se….

Og så vil vi gerne give en STOR tak til Birthe og Svend Åge for pasning af vores dyr, mens vi var i sommerhus. Bedre venner/naboer findes simpelthen ikke!!