Det var en stor dag for lille Lotus i dag. Hun havde sine 4 bedste ninner med hjemme til fødselsdagsfest. Merle, Nanna, Fine & Silje kom og fejrede Lotus med maner. Chili havde også sneget sig til en invitation og var også med i festlighederne.
Menuen stod på pandekager i alle regnbuens farver – efter Lotus’ ønske og så var der lavet slikposer til de inviterede prinsesser. Et hit!
Bordet var også festligt pyntet – med Minnie Mouse-tema.
Der blev leget med gaver på gulvet mens vi mødre sad og snakkede over en kop kaffe. Det var hyggeligt at mødrene lige blev her og hyggede med. John var jo ude og køre glatbane, så jeg ville ellers have stået med det hele selv. Bitten trådte til og var “john-for-en-dag” – Tak Bitten! To timer senere begyndte gæsterne at køre hjem og Lotus sad pænt og vinkede farvel til sine gæster. Tror hun har haft en rigtig dejlig fødselsdag. Der var i hvert fald ikke meget brok fra hende af, da hun skulle op og sove middagslur. Det gjorde hun ganske frivilligt. hi hi.
Tillykke til Lotus med de 3 år…
I dag fyldte Lotus 3 år og hun blev vækket med fødselsdagssang og gaver. Vi spiste lune boller til morgenmad og startede ellers dagen stille og roligt. Gæsterne kom kl. 14 til eftermiddagskaffe. Lotus hjalp med at lave lagkage og smage den til. Hun er lidt afsløret med alt det blå om munden. He he…Efter en “kogevask” dukkede der en lille fin prinsesse frem…… og endnu én.
Prinsesserne venter spændt på gæsterne kommer…
Lotus fik hvad hun havde sagt hun havde ønsket sig – en romkugle og endda en stor en af slagsen! Lotus var i himmerige!
Der blev også sunget fødselsdagssang for Lotus, der nu var blevet en anelse træt og måske lidt flov over alt den opmærksomhed.
Og sidst men ikke mindst, lige et billede af Lotus-lagkagen:
Lotus fik simpelthen så mange fine og dejlige gaver og vi ved hun elsker hver og en af dem. Synes familien er god til at finde på gaver. Især når hun ikke rigtig ønsker sig noget, den bette frøken. Vi takker familien for at ville være med til at fejre Lotus’ dag. Dejlig dag var det i hvert fald.
Lotus er startet i Børnehaven…
Det var en stor dag for Lotus i går – hun startede på Spurven i Børnehaven. Hun var så stolt over sin fine Hello Kitty madkasse og fortalte stolt at hun havde spist alle sine madder og sovet dernede. Jeg valgte at hente hende og Chili tidligt hjem og det faldte ikke i så god jord hos den bette, der lige var kommet ud på legepladsen for at lege. Men det er jo bare et godt tegn, ikk? Der var ellers ikke noget at mærke på Lotus efter sådan en start. Hun var som hun plejede, men med lidt ekstra krudt i måsen efter sådan en dag med så meget nyt og spændende.
Vi kørte så hjem og fik gjort bilen ren indvendigt. Jeg skulle til Hjallerup og kigge efter fjer til opvisningen på lørdag (Noget med indianertema ), men desværre havde de ikke det jeg kiggede efter. Fik så i stedet vasket bilen og så kørte ungerne og jeg i Panduro Hobby efter indianerfjer og karton. Chili fik også købt hendes gaver til sin lillesøster og vi hyggede os med at pakke dem ind da Lotus blev puttet i seng. Chili var stolt over hun har valgt gaverne og pakket dem ind. Selv kortet fik hun skrevet selv. Store, store pige!
Det har ellers været nogle dage med op og nedture mth jobbet. Dog er det løst nu og jeg har ro i maven igen.
Søndag var vi i Elling og besøge farmor og farfar, der gav påskemiddag. Johns søskende med deres familier var der også. Det var en rigtig dejlig dag, og vi nød alle sammen det gode vejr udenfor. Ungerne var ude og samle æg som Påskeharen (Lasse og Ann) havde lagt. Vi fik også flyttet to heste for farmor og farfar. Lasse og Ann skulle have byttet en hest med farmor og farfar og det kunne vi jo snildt lige gøre på vejen da Lasse og Ann jo bor i Syvsten.
Mandag gik med lidt praktisk på gården. Sikke meget man kan nå på sådan en ekstra fridag. Hønsene, grisene og løsstalden blev mugt ud og gederne fik ordnet “negle” og var en tur ude i deres fold for 1. gang i år – så er det altså rigtig forår på Nørvang, når gederne kommer ud! AG og FP kiggede også ud en tur i går. John bagte pæretærte og ungerne fik gaver af AG og FP, der lige var kommet hjem fra Prag. Vi har i den forbindelse passet deres gård i Rakkeby. Aha?, ja derfor vi har været deroppe så meget den sidste uge. Hi hi. Det er nu gået smertefrit og det har været en hyggelig opgave, som vi gerne gør igen.
I dag har jeg siddet og ventet på VVS-manden, der skulle komme og se på muligheden for at få Pillefyr samt give et tilbud på dette. Det bliver spændende at se, hvad han kommer med.
Lagkagen er smækket sammen og jeg glæder mig til at pynte den så den kan komme med i aften til hyggen efter gymnastikholdet. Jeg har også en masse sager med til ungerne så vi kan lave noget klar til opvisningen på lørdag! Uh, det bliver spændende.
Jeg har også sagt ja til at være instruktør på det hold Chili går på til næste år! Det glæder jeg mig til og er sikker på det bliver en skøn udfordring for mig.
En ny start for Lotus…
I dag var vi til lækker brunch hos Lotus’ dagplejemor – Jonna og hendes mand Knud. Det var et sidste farvel inden Lotus starter i børnehave på tirsdag. Det bliver en stor dag for hende og jeg tror ikke hun helt har forstået, at hun ikke skal ned til Jonna-mor mere. Det blev da også med tårer i øjnene at vi sagde farvel til Jonna efter så mange år med både Lotus og Chili gående dernede. Det var ikke sjovt. Vi har haft verdens bedste dagplejemor og dagplejefar. Bedre findes simpelthen ikke!
Vi valgte at give Jonna en lille gave, som hun forhåbentligt vil kigge på og tænke/huske på vores Lotus. Hun fik to Lotus-lysestager og en Lotus-troldekugle til hendes armbånd. Vi sagde også “farvel” til vores emmaljunga-barnevogn – vi synes at dagplejen måtte få den. Vi skal jo alligevel ikke bruge den mere. De blev rigtig glade for vognen samt dyne, pude og sele. Dagens gode gerning der
Vi må smutte vej af Jonna og Knud lige så tit vi får lejlighed til det, vi kan ikke helt slippe dem endnu…
Lotus skal starte på Spurven…
Lotus fik i dag brev fra Klokkerholm Børnehaven, at hun skal starte på Spurven, hvor hendes skønne veninde Josefine også går – så i kan nok forstå der var liv og glade dage herhjemme i dag. Chili gik jo også på den stue i sin tid og vi gik også og håbede Lotus også skulle starte der, juhuuu….