Så blev det 24. december

Os voksne stod tidligt op og gik i gang med forberedelserne til julefrokosten til middag, hvor min fætter og hans familie skulle komme og spise. Vi startede morgenen med morgenmad foran fjernsynet mens vi så det sidste afsnit af Valdes Jul. Det røde julebord blev hurtigt pyntet op og stod klar. Vi blev 10 til frokost og det var bare rigtig hyggeligt. Vi havde Rosévin med på kirkegården, hvor vi ønskede min mor og faster en rigtig glædelig jul.

Vi fik skålet glædelig jul ude hos mor og min faster og skyndte os hjem i varmen.

Vi havde et par hyggelige timer med familien og så gik vi ellers i gang med klargøre til selveste juleaften. Det blå julebord skulle dækkes.

Juleaften på Scandic The Reef

I år havde vi ikke børnene hjemme og derfor valgte vi at holde jul og fejre kærligheden til hinanden på Scandic The Reef i Frederikshavn. Vores hund Keld var også med. Og det gik bare så fint. Havde faktisk frygtet lidt at have den store hund med. Men han opførte sig eksemplarisk – heldigvis.

Vi checkede in kl. 15.00 og fik gløgg og æbleskiver. Derefter hoppede vi direkte i det tropiske badeland. Juletravlheden blev skyldet af os og vi kunne koble af til lyden af svajende palmer og bølgeskvulp 🌴💦

Efter et par timer i det tropiske paradis ventede der en traditionel, dansk julemiddag i restaurant Calypso 🍴 Hele hotellet var julepyntet så vi kom i den perfekte julestemning 🎄✨

Vi sluttede aftenen af med en god nats søvn på et hyggeligt værelse og vågnede op til en skøn morgenmadsbuffet 🥐☕️

Afjulning igang

I dag har vi fået pillet julepynten ned indvendig. Trist på en måde, men også rart at få alle nisserne ned. Så må vi have gang i de levende lys igen til hyggen i stedet.

René har været ude og handle og imens var vi andre lidt kreative derhjemme. Der var ikke rigtig vejr til andet.

Herhjemme må vi godt lege med maden, så lidt grønne hjerter måtte vi lige prøve at lave.

Juleaften i shelter – Jul i shelter – Romantisk jul

jul i shelter

Juleaften i shelter var i år vores måde at fejre jul på.
Pga. Corona kunne vi ikke komme til Sjælland og fejre jul hos Renés ældste pige og hendes familie – så vi skulle bare være alene hjemme, René og jeg. Og jeg kunne simpelthen ikke sætte mig op til vi skulle se julefilm hele aftenen – så kom på den geniale ide (hvis i spørger mig) om vi ikke skulle prøve at fejre jul i et shelter.

jul i shelter
jul i shelter


Vi skulle så beslutte os for hvilket shelter vi ville holde jul i. Og så måtte der gerne være bålhytte i tilfælde af dårligt vejr. Vi havde også i mente, at det ikke skulle være for langt væk, da vi i løbet af aftenen havde planer om at tage hjem på gården og fodre de andre dyr og lige se til huset. Derfor blev det Hammer Bakker. Mit absolut favoritsted, hvad angår overnatning i shelter. Det er en fin plads og det ligger nede i hul, altså der er godt med læ. Og så er der vand og muldtoilet. Vi valgte at være praktisk og havde pakket vores trailer med alt udstyret, så hundene kunne være i bilen med os. Vi skulle heller ikke så langt.

Sjovt var det, at folk der kom forbi synes vi var meget interessante. De spurgte meget ind til om vi virkelig ville fejre jul og sove ude og om de måtte tage billeder. Lidt sjov oplevelse. Da der blev mørkt blev vi alene og roen sænkede sig.

jul i shelter

Da vi fortalte at vi havde valgt at holde en Corona-fri jul ude i naturen, var folk som sådan ikke overraskede. “I er skøre nok til at gøre det” og nogle synes faktisk det var en god ide, selvom de var bekymrede for om vi ville kunne holde varmen og bange for vi ville redde os en lungebetændelse i stedet for. Det gjorde vi dog ikke. Holdte os dejligt varme hele vejen igennem.

jul i shelter
jul i shelter


Der var ikke sparet på noget. Vi havde juletræ med pynt og lys, vodkashots i stedet for snaps, en lyskæde til at pynte og lyse shelteret op med, levende lys, 3-liters rødvin og dækket op til julemiddag.

Nissehuerne holdt vores hoveder dejligt varme og maden havde vi med i form af rester fra vores demo-juleaften med mine unger og Renés unger og barnebarn. Så maden skulle bare varmes op. Og der skulle puttes en ny mandel i risalamanden. Jeg fik mandlen. Lucky me 🍀

Vi havde begge hunde med og det gik faktisk bedre, end jeg havde regnet med. Var lidt bange for om Niels (den lille hund) kunne holde varmen og om de ville filtre sig sammen i linerne og larme om natten. Men det gik så fint og ikke sidste gang, de skal have lov at komme med. Om aftenen var vi lige hjemme ved de andre dyr og ønske god jul. Vi bor på et nedlagt landbrug og har dyr som er afhængige af os – så vi var i køreafstand hjem til fra Hammer Bakker.

Morgenmaden bestod af kaffe ved bålet og mens vi nød kaffen og dagen begyndte at vågne op ringede de fra P4 Nordjylland for at høre om vores anderledes måde, at fejre jul på. Da der var helt lyst begyndte vi at pakke sammen og kørte hjem mod gården igen.

Om vi vil holde jul i shelter igen?
JA da! Det er i hvert fald ikke sidste gang, hvis i spørger mig. Tænker dog ikke, at vi får lokket ungerne med lige juleaften. Men måske en anden gang, hvis vi ender alene hjemme juleaften igen. Det er noget af det fedeste jeg har oplevet. Og René siger det samme.

Er glad for vi i god tid fik lavet huskesedler og planlagt turen ned til den mindste detalje. Vi huskede nemlig det hele og det hele gik overraskende godt. Der er ikke noget jeg vil lave om, hvis vi skal holde jul på denne måde igen en anden gang.

I kan høre vores fortælling her i filen