R.I.P Ole og Gustav…

Først bukkede Gustav under den anden nat og her til morgen lå Ole og var død i buret. Det er mere end jeg kan bære. Jeg skrev på facebook at nu var Ole også død nu og hvad vi dog havde gjort galt. Og her mente jeg ikke om vi magtede opgaven at passe dyrene – men hvorfor vi mister dyr her på gården i flæng?! Hvad har vi gjort siden vi bliver straffet sådan? Jeg kan ikke se hvad vi har gjort galt. De var i så fin foderstand. De blev nusset for hver dag. De fik alt det de kunne spise. De stod ikke gemt væk som så mange andre, der har de små kæledyr – nej de var en del af familien. Jeg har haft rigtig mange marsvin som barn og ved udmærket godt hvordan man passer sådan nogle små dyr. En sød bekendt (som har marsvinopdræt) forklarede mig også at der nemt kan gå sygdom i dem og det går så hurtigt. Unge som gamle. Men derfor er det alligevel uretfærdigt. Nu er de død og borte – og jeg er virkelig ked af det. Ungerne er kede af det. Jeg har ikke mod på at få flere marsvin – eller dyr lige pt. Det gør for ondt, når man mister dem. I mit næste liv vil jeg ikke være dyremenneske. Jeg vil ikke have dyr! Og når dem jeg har nu tager herfra – vil jeg ikke have flere.

Nu må vi håbe at Dennis K klarer den. Buret er rengjort og sprittet af. Og så ber´vi til han ikke er blevet smittet.

R.I.P Bibi-mor…

Onsdag eftermiddag fandt ungerne og jeg Bibi udenfor vores stald – kørt over. Dem, der havde ramt hende, havde været så søde at ligge hende ind i græsset. Hun var så fin og er sikkert “bare” blevet dræbt af slaget. Ungerne og jeg fik gravet et hul og puttet hende deri. Vi bad en lille bøn og sang Mariehønen Evigglad for Bibi og lagde jord på. Ungerne lagde et par blomster på som de havde fundet til hende. Det foregik stille og roligt og ungerne var meget forstående og rolige. Det er desværre ikke første gang vi oplever dette her på gården med den vej vi bor op ad. Desværre efterlader Bibi sig tre søde killinger, der heldigvis kan spise og drikke selv. Vi havde håbet på at de kunne komme ud til nye ejere nu, da vi føler det vil være det bedste for dem nu og os. De bor jo ude og vi er begge to meget på arbejde, så vi har ikke tiden til at se efter dem – sørgeligt nok. Vi må håbe de klarer den indtil vi finder nye hjem til dem. Jeg har købt masser af killingefoder og mælk m.m. De stormer rundt i stalden og leger med de to store killinger som vi fik af Susanne. Tror desværre også deres far er væk. Vi har ikke set Keld i lang tid. Kan selvfølgelig godt være han er ude og strøfe… Vi må se tiden an!

R.I.P Bibi-mor. Du vil blive savnet. Savner dig allerede nu. Du plejer altid at komme ind efter aftensmaden og få lidt godt og blive nusset lidt.