Overtagelsen af omplaceringshunden Dorte

I lørdags fik vi jo vores nye hund, Dorte, som vi har overtaget som omplaceringshund. Vi har været ‚på‛ næsten i døgndrift lige siden. At få en ny hund ind i flokken kræver en del, og vi har selvfølgelig selv valgt at tage denne udfordring op.

For Dorte er det ikke bare en ny begyndelse for hende, men også for os som familie. I starten var det tydeligt, at hun var meget sky og forsigtig, og hun skal langsomt lære at stole på os og finde sig til rette i vores hjem. Her til morgen var den første morgen, hvor hun kunne gå rundt i huset sammen med vores hanhund, Jan, uden udfald – det var et stort skridt fremad. Jan har altid haft en stærk tro på, at han er den, der bestemmer, men denne morgen kunne de to endelig bevæge sig rundt, roligt og uden de store konflikter.

Dorte er stadig meget sky, men hver dag ser vi små tegn på fremskridt. Det er fantastisk at se hende logre med halen, når hun ser John og mig – en kærlig gestus, der viser, at hun begynder at føle sig tryg. Hun har også sin helt egen personlighed, og selvom hun er meget knyttet til John, er det helt i orden. Jeg har min egen dreng, Jan. Dorte er dog tydeligt „far-pige‟, og jeg elsker at se hende finde sin egen tryghed i Johns selskab.

Keld, vores anden hund, er noget mere afslappet og har hurtigt fundet sig til rette med den nye dynamik. Han er mere „all over the place‟, som vi siger, men han er så god til at acceptere nye situationer og skabe harmoni i flokken. Det er tydeligt, at han er en hund, der tager tingene, som de kommer – og hans venlige natur har været en stor hjælp for Dorte, der stadig er lidt nervøs.

Det er kun blevet en uge, men det føles som om, vi har været igennem en hel del sammen. At åbne vores hjem og vores hjerter for en hund, der har haft en svær start på livet, kræver tid, tålmodighed og forståelse. Men det er helt klart det værd. Vi ser allerede de små, men vigtige fremskridt, og vi glæder os til at se Dorte udvikle sig og blive en endnu mere integreret del af vores familie.

Vi er taknemmelige for, at Dorte har valgt os, og vi ser frem til at se, hvordan hun vil blomstre i sit nye hjem. Det er ikke altid let, men det er helt sikkert en oplevelse, der beriger os alle – både tobenede og firbenede.

Tak fordi du læste med på vores rejse med Dorte. Vi håber, at vi kan fortsætte med at dele hendes fremskridt, og måske kan hendes historie inspirere andre til at åbne deres hjerter for en hund i nød. Det er en gave ❤️🐾

Mød Dorte, vores nye Tjekkiske Ulvehund

Mens vi var til fødselsdag hos Phoenix’ far i Klokkerholm, fik vi en besked om et akut tilfælde af en hund, der skulle omplaceres med det samme. Hunden, en næsten samme race som vores Jan, havde lige haft en uheldig oplevelse, da de var blevet “brændt af” og stod nu med en hund, de ikke kunne have mere. Det lød som en situation, vi kunne hjælpe med – så vi tog straks af sted for at få et kig på hende.

Vi kørte til Gandrup i vores lille bil, men hurtigt indså vi, at vi ikke kunne få alting med – hunden var lidt større, og der fulgte også en del udstyr med til hende. Så vi måtte hurtigt vende om og køre hjem for at bytte til den store bil.

Da vi endelig kom hjem med Dorte, en 2-årig tjekkisk ulvehund, stod vi pludselig med tre hunde, som skal finde deres indbyrdes plads i hierarkiet. Vi har Keld, vores erfarne og venlige hund, og Jan, som stadig er i gang med at finde sig til rette, når der kommer nye hunde ind i flokken. Dorte, som tidligere blev kaldt Diamond, fik hurtigt et nyt navn – vi følte, det passede bedre ind i vores flok med Keld og Jan.

Keld er allerede super sød mod Dorte og har taget hende til sig, mens Jan nok skal bruge lidt tid, før det er kærlighed ved første vuf. Men vi er optimistiske og tror på, at det nok skal gå. Det er altid lidt af en proces, når man introducerer en ny hund til flokken, men vi er sikre på, at de hurtigt vil finde ud af det.

Så nu har vi tre hunde, og vi glæder os til at følge deres rejse sammen. Vi er glade for, at vi kunne give hende et nyt hjem, hvor hun bliver elsket og værdsat.

Vi er spændte på at se, hvordan vores nye flok vil udvikle sig, og vi ser frem til mange hyggelige stunder med vores tre skønne hunde!

Vores første Ilderudstilling

Klokken 8.00 stod vi klar til at rykke ind i Melholt forsamlingshus til vores første ilderudstilling. Så spændende, men laaang dag.

Vores første ilderudstilling nogensinde. Det gik over al forventning, selvom vi brugte 16 timer fra vi kørte hjemmefra og til vi var hjemme igen 😅😂 Har virkelig oplevet og lært en masse og mødt en masse skønne ilderfolk og dyr 😍🥰❤️ Vi har haft den bedste dag med Lotus og hendes to skønne ildere Eva og Charlie ♥️
Lotus fik 84,5 ud af 100 point for Charlie
Eva fik 91,5 point ud af 100. Lotus vandt bedste bur udsmykning og 1. plads for dommersekretærens favorit + en masse præmier i lotteriet 😅

Sheltertur med lille hvalp for første gang

Turen gik denne gang til Vadum Banesti, 9430 Vadum, hvor der var to store sheltere, lille men fin bålhytte og multoilet. Der var også vandhane, men den var der blevet lukket ned for. Vand kunne vi stedet hente på den lokale kirkegård tæt ved. Hører man til de sarte, forefindes der også et fint offentligt toilet ved kirken. Shelterpladsen ved banestien er en fin lille lejrplads. Hyggelig og intim. Og tæt på civilisationen – hvis man godt kan lide dette. Vi havde nok håbet vi havde mere ude i „ødemarken‟. Stedet var heldigvis ikke overrendt og banestien var oplagt til nogle gode traveture med hundene. Vi købte træ hos en af de lokale, da pladsen var ryddet for træ. Tænker stadig energikrisen kradser!?

Det var første gang vores lille nye hvalp skulle med på tur. Må sige han klarede det til UG. Ingen pyller eller noget. Han puttede ved mig hele natten. Jeg lagde flere gange hans uldtæppe omkring ham, men han sparkede det bare af. Der var fin varme i vores shelter med to voksne og to hunde.

Vi ankom til shelterpladsen ved middagstid lørdag og tjekkede stedet ud. Ingen brænde og vandhanen var som skrevet tidligere lukket ned. Multitoilettet var fint og stort. Bålhytten fin til to personer – men der manglede bordebænkesæt derinde. Men vi klarede den med nogle mælkekasser som bord og så kunne vi sidde på bænken langs væggen i bålhytten. Bordebænkesæt var dog udendørs, men ikke til at rokke ud af stedet.

Jeg startede et lille bål op af de pinde og kviste vi lige kunne finde på pladsen. Imens tog John ud og købte brænde hos en lokal flink mand. Vand kunne vi hente på kirkegården og ellers var der indkøbsmuligheder 2 km væk fra pladsen. Vi fik lavet Tigerøjne og fik åbnet vores specialøl og fik skålet på en god tur. En lille fast tradition. Vi fik lynhurtigt bygget vores lejr op og kunne så bare slappe af og nyde varmen fra bålet. Vi fik gået nogle gode ture i skoven med hundene og ellers hyggede vi med at få lavet mad. Denne gang var det John, der var på banen. Vi skulle have Bøfsandwich. Så lækkert!
Vi fik også spillet Yatzy og da vi krøb i soveposerne satte vi et par afsnit på af Fotovognen – også en fast og sjov lille tradition vi har, når vi er afsted. Temperaturen røg ned under frysepunktet i nat. Men vi havde det dejligt varmt i to soveposer hver. Hundene var pakket godt ind i uldtæpper, så de led heller ingen nød.

Endnu en dejlig tur! Og det er bare med at kaste sig ud i det. Det gik jo så fint med to hunde. Og rigtig godt med den lilles første tur.