Bytte bytte købmand…

Lørdag gik det med at pille hegn op på eng-jorden. Vi har ikke det stykke jord mere, da landmanden selv skal bruge jorden – desværre. Sikke da et møg-arbejde. Det var ikke nemt at rulle alt det hegn sammen og hive pæle op af jorden – men det gik.

Over middag tog vi på Hallundkær – ud til Pernille og Hans Christian. Hans´forældre kom også et smut forbi. Det var hyggeligt lige at hilse på dem. Vi havde Marta med derud. Hun skulle jo være hunkat derude sammen med en af deres hankattekillinger. De fandt hurtigt sammen og jeg er sikker på hun får det så godt derude. Vi endte så med at få to hankatte med hjem?! Vi skulle kun have en, men I kender jo mig?! Kunne da ikke bare lade den anden sidde derude alene og det er jo altid nemmere med to killinger et nyt sted og det er det virkelig også. De render i vores stald som om de altid har boet der. Skønt!

Byd velkommen til Tue med den lange snu’e og generte Gert

Vi fik også Lystige Leo med hjem til vores Liselotte. Det må have set rigtig skægt ud, hvis man så os køre med Leo i vores bette fiat på vej hjem. Og sikke da en stank af ged! Pyha… Kan man kogevaske en fiat? Leo tog turen pænt og vi var hurtigt hjemme.

Leave a Reply

Skriv et svar