Barnedåb søndag og påskefrokost mandag…

Søndag stod den på barnedåb af lille Jeppe ude fra Hallund Kær. Først en tur i Hallund Kirke og så ud til selve festlighederne i Sterup Forsamlingshus. Dejlig dag sammen med vores dejlige venner! Og jeg blev da helt skruk af alle de skønne babyer! Ork… smiley På billedet sidder jeg med Birgitte og Peters skønne lille prinsesse! Er meget spændt på hvad hendes navn bliver – det er nemlig top-hemmeligt endnu…

Mandag var vi inviteret til Påskefrokost hos vores naboer i sommerhuset i Hou og vi fik travet en lang tur på stranden og fik en masse lækkert at spise. Må sige vi har haft en virkelig dejlig påskeferie! Turen vi gik var på over 5 km og ungerne klarede det bare så godt. Der var jo også bare super godt vejr til en travetur…