Årsdagen nærmer sig…

Årsdagen for min mors død nærmer sig. Det er ufatteligt, at der snart er
gået tre år siden jeg stod i nogle af de sværeste dage i mit liv. Tiden er gået så hurtigt. Tre år? Hvor er de blevet af? Vi har været igennem en del fødselsdage, jul og det
første år, hvor jeg savnede min mor ganske forfærdeligt meget.

I år er det lettere. Jeg kan mærke, at sorgen er væk og afløst af savn,
der dukker op i perioder, stunder og enkelte øjeblikke. Det kan fremkaldes af
en duft, et billede, et minde eller en tanke.

Jeg er ked af, at hun ikke ser mine børn vokse op og hun aldrig mødte Lotus. Det er bare ret centralt i hele mit savn lige nu,
hvor den værste sorg er ovre. Heldigvis har vi fået en ny mormor i familien. Min far har fundet sig den mest fantastiske kæreste og den bedste mormor for vores unger. Det varmer meget at se hvor glade ungerne er for hende og omvendt og det letter en del af savnet og sorgen. Livet går jo videre, men mærkedagene – de gør altså ondt og vil nok altid gøre det.

“At miste sin mor er at miste sine vinger og falde mod jorden i en
svimlende fart. Jeg prøver at få nye vinger inden jeg når sorgens
afgrund”