For 6 måneder siden sad jeg på denne sten foran Møllehuset og sundede mig. Det havde været en dum tid, en dum dag. Og jeg var lidt trist og træt. Pludselig får jeg øje på et par sko, med en dejlig “Tjøwenhawner” i, ved siden af mig. Der var han. Ham, jeg har tabt mit hjerte til og som jeg officielt flytter sammen med på mandag. Herefter var dagene ikke dumme mere, solen skinnede igen og jeg kunne ikke være mere lykkelig og glad for jeg har fået ham ind i mit liv ❤️
Jeg glæder mig til fremtiden med denne dejlige mand. Ungerne elsker ham og han elsker dem. Han elsker landlivet sammen med mig. Jeg har sådan en god og dejlig mavefornemmelse for, at vi kun har gode ting i vente sammen.
Leave a Reply