Ja, John er som et lille barn med hans nye legetøj. Jeg skal se om jeg ikke kan være en dygtig pige og lade være med at bakke ind i det her svin, ligesom jeg gjorde med bobcatten sidst. Jeg fik også lov til at prøve svinet og fik også gravet lidt jord op og kørt væk. Uh, jeg elsker altså sådan noget! he he…
Det har ellers været en hyggelig og god dag siden jeg stod op. Min vagt endte endda over al forventning med at jeg fik fri lidt før og fik snakket lidt med to kollegaer. Det er altid så hyggeligt. Chili skulle med Morten hjem, så det var kun Lotus, som jeg skulle hente. Jeg tog cyklen og vi tog op til Købmanden og fik handlet lidt ind. Birthe og Svend Aage ringede og tilbød mig et pitstop hos dem på vej hjem. Så vi drejede lige den vej indenom. John hentede Chili, da han kom hjem fra arbejde og vi spiste sammen.