Planerne for fredag blev lavet om – så i stedet besluttede vi os for at dele aftensmaden med vores bonusfamilie – Birthe og Svend Aage. Jeg forsøgte mig nemlig med en husarsteg med hele svineriet. Som velkomstdrink diskede vi op med et glas iskoldt Asti med friske jordbær som pynt. Ungerne fik så i stedet rød saftevand. Til dessert lavede jeg en brownie med flødeskum, Ryå-vaniljeis og friske jordbær til. Tror det faldt i god jord hos gæsterne. Vi havde en hyggelig aften, til trods for Birthe og Svend Aage lige havde et uheld med bilen på vej herover. De punkterede på vejen – men John fik dem hentet og vi fik spist og så passede det med autohjælpen kom. Takker Birthe og Svend Aage for (som altid) en rigtig hyggelig aften. Dem må vi have nogle flere af!
Leave a Reply