I går tog jeg over og besøgte Mette og lille Emma. Jeg havde en lille barselsgave med til lille Emma. Det var svært at finde så små kødben – men det lykkedes! Synes selv det var lidt sjovt med cocktail-pølserne – de passede jo i størrelsen til sådan en lille hund. Jeg købte et par romkugler med til kaffen og vi fik hygget lidt.
Ungerne og jeg fik også lavet cup-cakes til aftenkaffen. John fik også nogle med i madpakken i dag til ham og hans kollega.
I dag har jeg bare ladet op til 2 x nattevagt og været i Hjallerup for at kigge efter “ny” jakke. Jeg fandt også en fin sort jakke og jeg fandt endda også noget til Barnedåben på søndag. AG og FP var hjemme i udehuset, da jeg kom hjem. De var ved at sætte ny slange på traktoren – så nu funker den bare og er klar til at rydde sne, når den tid er. Perfekt!!
Jeg fik også ringet og bestilt tid til John og jeg hos tatovøren i Frederikshavn – vi skal op og have lavet vores tattoos her den 30. november – JEG GLÆDER MIG! Det bliver vores julegave til hinanden!