I dag tog vi en tur til Aalborg. Vi skulle ud og hente sådan en lednings-dims til vandrøret i stalden, så det ikke fryser til mere og så ville vi også lige have købt de sidste to julegaver. Ungerne fik os overtalt til at tage i Toys R Us og vi fik oset lidt rundt derinde og mødte Camilla og hendes mand samt søde lille dreng. Dejligt at se dem igen. I Bilka mødte vi Michala og Kim – det var dejligt at se dem og vi fik en hurtig lille snak. Svigerinde-Ann og hendes mor mødte vi også. Andre havde vist fået samme ide som os med at købe julegaver. Traditionen tro, når vi er på farten, så endte vi på Mc Donalds! AG og FP kom også lige hurtigt forbi og kiggede på den gule traktor. A magiskGse fingre fik liv i dyret og fik skiftet filtre på svinet. Nu kører den – ubeklageligt! Tak morfar! John fik også skiftet dæk på fiaten – Nok lidt tiltrængt med vinterdæk, synes I ikk? Svend Aage kiggede også forbi og kunne også lykønske AG og FP, der er blevet forlovet. Det er vi rigtig glade for på deres vegne.
I går var der julehygge i dagplejen og Lotus havde besøg af sin AG og FP samt sine bedster. Det var en hyggelig eftermiddag. Lotus var meget glad og tilfreds hele eftermiddagen og meget glad for gaven fra julemanden. Hun fik en stor godtepose med slik og en lille Peter Pedal-bog.
Om aftenen gav Lasse og Mette aftensmad. Det var bare skønt. Mette lavede en rigtig god gløgg – Den glæder vi os til næste søndag, hvor vi skal på juletræs-jagt. Har en plan om at tage gløgg med på termokander, så vi kan holde varmen, når vi skal ud og skove et træ!
Jeg har også fået sendt julekort ud i dag – langt om længe! Har haft dem klar længe, men har bare glemt dem.
Jeg sidder på job nu, men har sørget for lidt til hyggen i aften/nat. Slik er købt og jeg har lejet film som jeg kan hygge mig med. John sidder derhjemme og hygger med hans eget slik og film. Glæder mig til at komme hjem i morgen tidlig – så skal vi hygge med morgenmad sammen inden jeg skal ud og sove.