Kan se jeg ikke rigtig har fået skrevet noget herinde de sidste par dage. Der er har været fut over feltet. Fredag blev John hentet af et par kammerater og de tog til hockey i Aalborg. Jeg blev hjemme og hyggede med ungerne og en god flaske rødvin og satte en god film på. Det var hygge! John kom hjem efter en god tur i byen med vennerne – lidt fuld også! Men han havde hygget sig og havde ikke alt for mange tømmermænd dagen efter. Thi hi. Lørdag tog vi op til Johns forældre til frokost. Vi skulle hente to ponyer til Johns bror og svigerinde deroppe fra og så kunne vi lige så godt spise med deroppe og hygge lidt. Lørdag aften blev brugt med film på Netflix.
I dag søndag har vi været i Aalborg. Vi var ude og købe en fladskærm med indbygget DVD-afspiller for et gavekort vi fik i julegave. Vi er ved at lave nyt soveværelse og har købt elevationssenge dertil også! Virkelig blæret, SÅ blæret! Glæder mig til vi får sengene hjem – der går desværre lige en tre uger – men værd at vente på!
Vi fik også købt nytårshatte og gejl til festen i morgen. Sikke vi kommer til at se ud! AG og FP havde inviteret os på aftensmad.
Jeg sidder nu på den sidste nattevagt i dette år – og kan se frem til en HERLIG nytårsaften med de bedste venner man kan tænke sig i morgen aften! Skal fejre Nytår med Familien Warming, “Hr.” og “Fru” Hansen samt parret fra Hallundkær. Det skal nok blive godt!
Og så kan jeg grue for årests første nattevagt den 1. januar. Fy for pokker!