I dag gik vi amok i garagen. Nu skulle det altså være! Ud med alt skidtet. Alt, hvad der kunne brændes, blev brændt! Nu er garagen klar til at blive indtaget af en flok høns i den nærmeste fremtid. Det bliver så godt. Glæder os rigtig meget til at få vores egne æg og lære ungerne at passe hønsene.
Gedehegnet er også blevet lappet. Joan kom jo forbi i fredags og fortalte, at en af gederne stod udenfor hegnet. Ikke så godt. Vi fik dog hurtigt indfanget den igen. De røg så ind i hestestalden sammen med brutus i karantæne, indtil hegnet var sikkert igen.Ungerne hyggede sig udenfor i det rigtig gode vejr, mens vi ryddede op i garagen. De lavede mudderkager og pjaskede med vand. Sikke de så ud derefter!
Dagen startede ellers rigtig hyggeligt ud. Chili var jo ovre hos Morten og havde sovet der hele natten – så vi var kun Lotus, mor og far hjemme her til morgen. Mor her drønede til købmanden efter toastbrød og bacon. Blev så stoppet af en dame, der skulle ind til Hjallerup og spurgte om jeg skulle den vej. Nej, det skulle jeg dog ikke. Men, da jeg var færdig med at handle det jeg skulle – indhentede jeg hende og tilbød at køre hende til Hjallerup Busstation. Hun blev så glad. Det var vist dagens gode gerning. Nå men, efter morgenmaden tog ungerne og jeg i svømmehallen. Vi skulle mødes med Michala og hendes lille Oliver. Vi var der i ca. en time, så var de små godt brugt. Ungerne og jeg tog lige hurtig vej af “BurgerMaden” og så ellers hjemad. Behøver jeg at sige, at Lotus sov næsten hele eftermiddagen derefter?
Det var ellers også en hyggelig dag ovre hos Mette og Lasse i går. Vi fik grinet og pjattet en hel del. Så skønt. Og Mette lavede den vildeste menu. Amen.. GU! Hun er en knag i det køkken!
John fik handlet madplan mens jeg var væk med ungerne – og sørme om han ikke havde købt en bette ting til mig. Jo jo – løbesko. Sådan nogle har jeg længe haft kig på – men har bare ikke fået taget mig sammen. De var rigtig fine og også super dejlige at have på. Glæder mig til at prøve dem, måske i morgen aften. Nu må vi se. Havde også en plan om, at komme ud og ride en tur på Jens. Desværre bliver der så hurtigt mørkt – det er godt nok trælst. Tiden er ikke rigtig med os på denne årstid. Men vi må få det bedste ud af det.
Håret blev også lige piftet op her til aften. Rødt blev det igen. Det er desværre lidt trælst med den røde farve. Den falmer utroligt hurtigt. Men, er nu så glad for den – så vil være rødhåret lidt endnu.
Nå men, nu vil jeg slænge mig på sofaen med min aften-te….