Vinterdyp i Gjøl havn, Efterskolebesøg og Steen kom hjem!!

Lørdag morgen stod vi forholdsvis tidligt op og smuttede en tur til Øland. Vi havde badetøjet på og pakket varmt vand, snaps og baljer m.m. Og så stod den ellers på et dejligt forfriskende dyp i Gjøl havn. Perfekt start på dagen. Man bliver virkelig frisk og klar på dagen efter sådan en tur.

Fik også den vildeste overraskelse lørdag aften. Vores kat Steen, som vi faktisk har “begravet” en gang og grædt mange tårer over – dukkede op og sad og krattede på vinduet mens vi havde gæster. Fik da lidt af et chok. Var sikker på han var død efter vi fandt en magen til i Sindal! Men hold nu op han var blevet tynd men var ellers ved godt mod og noget kun sulten.

Søndag var vi (Teenageren, ungernes far og jeg) på besøg på Halvorsminde efterskole. Positivt indtryk fik vi alle. Vi skal ud og se flere, hvis hun kan finde nogle hun også kunne tænke sig at se. Men hun virkede meget PÅ den her skole. Så det bliver spændende at se hvad hun vælger.

Og ellers har vi nydt søndagen – bare os to – med god mad og lange gåture med Keld. Ungerne har vinterferie og er hos deres andre forældre. De kommer hjem onsdag.

Kikset fest / Bad Taste tema

Vi holdte drengeaften på Jerslevvej i lørdags – med temaet Kikset fest (Bad taste tema). Jeg kan godt sige jer, at vi har haft en fest optil dagen bare med at planlægge. Og aftenen gik som forventet og var virkelig kikset hele vejen rundt. aldrig har jeg pyntet så grimt op og plysset på badeværelset var bare prikken over iét. ha ha.

Forret: Trefarvet is med en fræk lille detalje og isvafler

Hovedret: Racklette med alt hvad man kunne finde på at smide på denne.

Dessert: Rejecocktail.

Ja, vi byttede med vilje lidt om på rækkefølgen. Det var lidt sjovt og faktisk også ret kikset! Drikkevarer var Pisang Ambon blandet med appelsinjuice og “John Hass” – Johns egen version af Gin Hass og rød saftevand. Naboen sørgede dog for vi havde lidt øl også at drikke. Udover kollegaerne som vi plejer at have med til disse drengeaftner var Johns bror og vores nabo også med. Det var piv hyggeligt og rigtig skægt at se folk gå all in i udklædningen.

Med svigermor til banko

Fredag aften hentede jeg svigermor og tog hende med til banko i Aalborg. Så hygge og jeg vandt endda 200 cool cash. Ikke dårligt! Elsker at hun inviterer mig med og vi har det rigtig hyggeligt. John tager hjem til sin far mens vi er væk og kan se lidt fodbold og hygge med ham imens. Win win. Og så sluttede vi af med kaffe derude inden vi kørte nordpå igen.

Kan ikke få armene ned

Ja, har skrevet om det før men er altså vildt fan af HelloFresh – det er virkelig lækkert! Og nemt. Rester med på job i går mandag begge to og i går aftes den lækreste citronstegt laks. Ej, det var virkelig godt.

Efter aftensmaden fik jeg gjort rent i de små nano-akvariumer. Så fine de blev. Og så tog vi traveskoene på og gik en tur med Keld og fik handlet ind samtidigt. Dejligt når man pludselig bor så tæt på handlemuligheder, at man kan gå derover i stedet for at tage bilen.

Valentines dag 2022

I dag er det Valentines dag og det fejrede vi med at kæresten inviterede mig ud og spise i Aalborg. Dejlig overraskelse. Kæresten havde bestilt bord på Skagen Fiskerestaurent i Aalborg med lidt bobler, da vi ankom. Virkelig en skøn og dejlig aften. Elsker han forkæler mig sådan. Overmætte af den dejlige, tog vi hjem og hyggede med lidt Øen og et glas rødvin. Perfekt afslutning på en dejlig aften.


Jeg havde købt en læderjakke til ham i gave som han heldigvis blev meget glad for. Elsker ham også i den. Mums!