Det perfekte vinterbadevejr

Ja, jeg siger jer – der var virkelig skønt vejr i går søndag! Vi trak i badetøjet og sprang i Asaa havn. Solen skinnede og varmede og der var helt vindstille. Perfekt vejr at vinterbade i, hvis du spørger mig.

Inden da, var vi i Ikea og købe nyt service til køkkenet. Valgte mintgrønne og mørkegrå tallerkener. Og så fik vi ryddet ud i de gamle.

Vi spiste en lækker frokost i Ikeas restuarant og så fik jeg endelige købt mig et nyt bonsai træ til stuen. Elsker det!
På vejen hjem snakkede vi lige i telefon med min far og AG som inviterede på eftermiddagskaffe. Vi fik hurtigt badet os og fik noget andet tøj på og så gik turen til Rakkeby. Sjovt at se hvor meget der var sket deroppe på 1,5 år.

Lørdag var lidt mere impulsiv. Vi var ude og prøvekøre min nye kommende bil. Det bliver så spændende. Jeg har næsten ikke kunne sove om natten siden. Er helt oppe og køre over den. Det er en bette Fiat 500 Cabriolet – spritny og så er det en hybrid. Det er virkelig DRØMMEBILEN og har altid været det og hvorfor ikke udleve den drøm nu, inden man bliver alt for gammel. Ja – jeg gør det squ!

Ellers har vi skiftes til at forkæle hinanden med dejlig mad både lørdag og søndag. Vi har bare nyt weekenden fuldt ud. Sluttede weekenden af med at med at vi fik malet det sidste i gangen og teenageren kom hjem til mig igen. Vi glæder os til en ny og frisk uge med masser af nye sjove ting på programmet.

Ja, det bliver hverdag igen

Et udtryk som vi griner af begge to, er udtrykket: “Ja, det bliver jo hverdag igen”. Ja, det gør det sikkert – men er det så skræmmende? Jeg frygter det i hvert fald ikke i dette forhold. Vi er begge så gode til at overraske og lave crazy-skøre ting sammen, hele tiden. Griner HVER dag sammen og af hinanden. Så befriende – så rigtigt. Det er fantastisk at være fundet sammen med en, der ligner en selv så meget på det personlige plan. Vi tænker meget ens og deler den samme skøre humor. Vores syn på børneopdragelse er også meget ens og vi går ikke så meget op i om tingene bliver gjort ligenu og her. Hyggen og kærligheden er det vigtigste. Det andet løber ingen steder – og samtidigt får vi udrettet en masse, mens vi hygger. Det kan jeg godt li’.

I går kom kæresten sent hjem pga et møde – så jeg hyggede mig med at handle ind til en lækker aftensmad. Et par gode steaks, whiskysovs, broccolisalat, flutes og bagekartofler med hjemmelavet hvidløgssmør. Behøver jeg at sige han virkede ganske tilfreds, da han kom hjem.

Blæsevejret har også taget det sidste af vores stakit over mod naboen – så i weekenden ryger det ned og væk. Så skal vi have købt nyt ind og få det malet. Det glæder jeg mig til. I sidste uge røvharpede en renovationsmedarbejder vores stakit, ved han kørte på det med skraldespanden – sikkert fordi han var sent på den og havde travlt. Vi havde ringet efter dem da de ikke kom som planlagt. Og nu er det så helt ødelagt pga stormvejret. Det bliver dejligt at få det ryddet og og væk.

Så er vi tilbage på pinden

Dejligt at være fysisk på job igen. Det kan altså noget. Og sikke en ro der er omkring en. ha ha.
De små kom godt hjem til deres far i går aftes. De var savnet og de havde også savnet deres far helt vildt. Så gensynsglæden var stor i går aftes. Mellemstebarnet var ikke til at skyde igennem over hun havde fået ny mobiltelefon af mig. Det måtte jo koste lidt, at de skulle hjælpe med rengørning af Nørvang. Teenageren scorede et par Adidas sko på den bekostning. Men dejligt de ville hjælpe.

Mindstemanden var glad fordi hans regnbue var kommet. Den fik Chili hurtigt sat op.

Teenangeren og Gitte Grå fik også hygget sig med projekt hårfarvning i går aftes. Vi måtte jo se ordentlige ud til vi skulle ud i virkeligheden igen. Elsker når vi kan hygge med sådan noget os tøser.

Ud af isolationen igen

Nødhjælpspakke her i isolationen. Det var næsten lige som juleaften hver gang en kasse kom.

Så kom dagen, hvor vi må komme ud fra isolationen. Det bliver dejligt. Ungerne glæder sig også til at komme i skole igen og vi andre os til at komme fysisk på job. Men det er nu gået fint med os alle hjemme og det har været dejligt at mine forældre og Johns familie har kunne hjælpe os med indkøb. Så vi har ikke lidt nogen nød. Bestemt ikke.

Vi blev også færdig med forgangen. Vi mangler kun at male lister og karme i mellemgangen og så skal soveværelset have en opfrisker. Tilsidst tager vi bryggerset – og så er vi færdige indvendigt. Når vejret bliver bedre skal der males vinduer og døre udvendigt. Jeg glæder mig helt vildt til projektet.

I går aftes lavede ungerne hjemmebiograf for os med snolder og god film. Vi så Mulan. Så hyggeligt. Sjovt påfund her i vores lille Corona boble.

Fik også en dejlig opdatering fra Niels. Han trives i hans nye familie og er begyndt med sin nye ejer til hundetræning. Det varmede mit hjerte at læse så godt han har det.

Chili og jeg skal lige have farvet hår her inden vi skal ud i civilisationen igen. Nøj mit hår trænger til at blive farvet. Synes jeg er mere gråhåret end jeg plejer – men det er nok meget naturligt med 5 børn hjemme og skulle arbejde hjemmefra. haha. Ej, det er vidst alderen der trykker tænker jeg.