Lægetjek og pind i næsen

Var hos et lille lægetjek i morges, hvor jeg igen skulle have taget en masse blodprøver og målt blodtryk. Har da også fået et lille minde med hjem derfra, i form af et kæmpe blåt mærke. Men ellers gik det fint. Får svar i næste uge, så må vi se hvad næste step er.

Ville have været vej af en kviktest efter lægen, men i og med jeg blev så forsinket hos lægen, pga. ventetid – så droppede jeg det. I stedet tog to kolleager mig under armen og så kørte vi til test i Sæby. Min første kviktest i næsen. Det var virkelig slet ikke slemt. Havde virkelig frygtet det. Men det blev da godt nok gjort til skamme. Testen var negativ, så nu kan vi gå den forlængede weekend positivt i møde. Dejligt!

I dag fik vi endelig tømt vores septiktank, efter en del slåssen med Brønderslev Kommune og “deres” FKSSlamson-firma. Ufatteligt så meget bøvl med dem hvert år. Sidste år kom de aldrig og kommunen sendte et andet firma til at klare ærterne, da vores tank ikke kunne rumme mere – efter måneders ventetid. Og i år kom de godt nok – men så kørte de igen fordi deres maskine var for lille til det arbejde, som vi havde forudbestilt dem til. Der står at vi skal have stor slamsuger ud (oplyste og bekræftede de også hos Forsyningen) og ikke en lille i vores papirer! Lang slåskamp er gået i gang. Det kan ikke passe vi selv skal finde en anden leverandør og ovenikøbet betale for det. Det vil vi gerne – men så vil vi ud af Brønderslevs kommunes samarbejde med FKSSlamson. Ellers kan det blive en meget dyr fornøjelse at få dem til at ordne det i gebyrer for forgæves kørsel hvert år og timepris/løn for at få en stor slamsuger ud. Det kan simpelthen ikke passe!? Så det kører vi hårdt på lige pt. for at få lov til at have vores egen entreprenør (i vores tilfælde Nordjyllands Sug og Spul) på kontrakt – så vi overholder loven om at få tømt tanken den ene gang om året. Han kommer da i det mindste til aftalt tid og kan klare jobbet i første hug til en overkommelig pris.

Kvalitetstid med teenageren

Teenageren og jeg var alene hjemme i går og det udnyttede vi med en tur til Blokhus og Løkken Strand. Vi drejede vej af Sason i Blokhus og tog en Durumrulle med på farten. Satte os til at spise på stranden. Vi fik gået lidt ture og var også en tur i Løkken og ud på molen. Dejlig aften.

Vi var også et smut forbi Minibyen i Løkken og fik set en bunker, der lå lige ved siden af, hvor teenageren skræmte livet af mig inden i. haha.

Vi fik set solnedgangen i Løkken og det var virkelig smukt.

Vellykket aftentur op hesteryg

Fik lokket teenageren med på tur i går aftes. Det gik ok, selvom det var et stykke tid siden Bimmer havde været med ude. Han var godt nok lige til den friske side, men det gik – godt vi havde vores “trækkerdreng” med. hi hi. Synes det er dejligt, at vi kan lave noget sammen, alle mand. Og vejret var simpelthen perfekt i går. Man bliver helt glad i låget af sådan en tur! Skønt med skønt på. Simpelthen!

Gensyn med veninden

I går tog min veninde (Lisa) mig under armen og så travede vi en god times tid rundt i Klokkerholm. Nøj, det var dejligt at komme lidt ud og bare grine og snakke. Vejret var helt perfekt. Dejligt lunt. Det var også dejligt at se hende igen. Der er sket så meget der har gjort vi ikke har fået set hinanden. Men det må vi få lavet om på nu.

I aften tænker jeg, at jeg vil lokke dem derhjemme med ud på en god travetur i det gode vejr. Eller også skal hesten have en tur – nu må vi se hvad det bliver til.

Søndag i solen

Sikke meget dejligt sol man har fået i kinderne efter et par dage ude i haven i solen. Vi har godt nok nået meget her i weekenden. Næsten hele to-do-listen er blevet streget ud.


Ungerne blev hentet tidligt i går af deres far – De skulle til fødselsdag hos deres fætter så de smuttede ved middagstid. Teenageren kom dog hjem igen og spiste til aften – men de havde haft en dejlig dag til fødselsdag alle mand. Dejligt.

Jeg fik renset fyr – møgbeskidt arbejde. Manden fik skiftet vinterdæk til sommerdæk på begge biler. Vi fik jævnet huller i græsplænen, sået nyt græs og vandet haven.

Var også ovre hos naboen og hente nogle ting vi havde fået lov at få. Og så fik ungerne jo nye Walkie Talkies som de har leget med og haft utrolig sjov med. Og selvfølgelig har mindstemanden været med ude og køre ture på den nye havetraktor. Den dreng har godt nok meget benzin i blodet. hehe.

Og så fik jeg bestilt en rugemaskine i går, der gerne skulle komme her snart. Mit sidste nye projekt. Vil til at ruge lidt gæslinger ud. Det bliver altså spændende.