Når det regner oppe på taget…

Når regnen regner oppe på taget, har regnen slet ikke oppedaget det kan regne nul ned. Vi har stoppet hullet, det ku’ regnen jo ikke regne ud. Eller noget ?

Vi har brugt denne regnfulde tirsdag på at få sat knager op i baggangen og flyttet lidt rundt på tingene derude. Der er også blevet tømt ud af sko og støvler – og ikke mindst jakker, som er kommet til genbrugen. Er godt tilfreds.

Slap nu af, du har fri og syng en glad melodi…

Ja, det er nu dejligt med sommerferie og man kan slappe af og sove længe samt tage en morfor, lige når man har lyst. Det nyder vi stort i disse dage.

Ungerne og jeg var en tur i Storcentret i dag og købe nyt tøj til dem og handle ind til ugen. Der var ikke rigtig nogle mennesker derude, havde nok frygtet at der ville være sort af mennesker.

Vi nappede en jordbær shake på Carls Jr. Verdens bedste jordbær Milkshake, jeg siger det bare ??

Ida Marie fik også 4 små kattekillinger i nat. 3 piger og en dreng. Så søde.

Serritslev fiskepark

I dag pakkede vi bilen og fiskegrejet og mødtes med Mads og AG og Frede. Vi tog til Serritslev fiskepark for at fiske. Det var en god oplevelse og vi brugte 4 timer deroppe. Fønne fangede sin første fisk, med hjælp fra Mads. René fangede en fisk og en Ål og Mads fangede som skrevet en mellemstor fisk og en bette fisk. Frede havde desværre ikke det store held denne gang. AG havde taget grill med og pølser og brød. Det er ikke sidste gang vi tager ud og fisker sammen, det er helt sikkert.

Må sige, at første feriedag har været en succes. Virkelig en god dag sammen med familien ?

En glad dreng – en glad mor

I går var ungernes far og jeg til møde i Børnehaven omkring Fønne. Det går bare rigtig godt med ham og han er en glad dreng, der elsker sin børnehave. Sproget er helt med. Så der var ikke noget, at sætte en finger på. Så skønt.

Gerda, Lille Lis og Store Lars ❤️❤️?


Bettemisserne har også fået øjne. Det gør dem ikke mindre søde.

Ferien er lige om hjørnet. Kan næsten ikke vente. Trænger virkelig til ferie og bare være sammen med dem jeg allerbedst kan lide – min familie. Vi har ikke de store planer. Vi skal bare være hjemme og nyde at vi har fri. Det ser jeg frem til. Synes de forrige år har det altid handlet om, at man skulle ud og opleve og se så meget som muligt. Det giver lidt sig selv i år, med den situation vi alle er i, at man er lidt begrænset – og personligt har jeg heller ikke lyst til at se og opleve en masse udenfor hjemmet. Vi passer på os selv og hinanden i år i stedet for.

Nu ved jeg ikke hvem, der følger med i min blok – men dem af jer jeg måske har på de sociale medier, undrer sig måske over “min forsvinden”. Jeg har ryddet godt og grundigt op derinde. Jeg bruger kun facebook og Instagram fra nu af til at dele personlige ting og billeder med min familie og nære venner. Så hvis du ikke kan følge mig derinde, er det ikke et personligt angreb – bare mig, der prøver at lukke lidt ned for den verden. Jeg vil istedet koncentrere mig om denne her side og ellers se/snakke med folk i virkeligheden istedet for over de sociale medier. Og generelt bare være mere Offline. Nu må vi se om jeg kan holde det. Men jeg vil i hvert fald prøve. Tænker sommerferien er et godt sted at starte.

Sankt Hans aften 2020

En lidt mere anderledes sank hans aften blev det til i år. Chili var sammen med sin klasse og skulle overnatte og holde Sankt Hans på skolen. René kom sent hjem og jeg havde de mindste hjemme. Ungerne fixede hurtigt en heks og et lille bål og så fejrede vi Sankt Hans over aftensmaden, som var noget så “ophidsende” som Pasta og Kødsovs. Dog havde jeg lige piftet pastaerne lidt op, så det lignede en helt heksegryde.

Niels vokser sig også større og større. Vi kan næsten ikke vente til at få ham hjem.