Lyserøde kajkager…

Dagen startede hyggeligt oppe hos Moster. Vi var også lige oppe og ordne Morfars computer i Rakkeby. Vi købte lidt godt med fra bageren og Moster gav kaffe. Tror nok lige jeg har fundet min ynglings-kage. De der lyserøde-Kajkager – de smager da fantastisk godt!!Chili fik spillet lidt Oline på Mosters pc og ellers havde de begge hver deres barnevogn og Dukke med. Derefter tog vi ind til Vrå by og handlede ind til hyggen i aften.

Det er absolut ikke en af de bedste dage i dag. Er virkelig så træt. Har haft nogle rigtig gode dage og var sikker på det var fordi jeg var begyndt på de nye piller og følte, at de virkelig hjalp. I dag kunne jeg stå op og sove. Endte med at tage med ungerne i seng, da de skulle sove middagslur. Eller det vil sige – Chili fik lov at se tv inde på sit værelse, mens hendes lillesøster og mor tog sig en god lur. Har det også en smule bedre da nu.

Skal lige have ringet til en mand i Dronninglund. Han er en masse seletøj, som han mener vil passe til Henning. Håber vi kan få lov at komme allerede i aften. I morgen bliver lidt presset med hentning af Frank og lidt besøg, skal der også være plads til. Bitten og Jørgen kommer også med en camplet som vi skal passe på hen over vinteren. Familien Brinkmann kommer også og er med på en kigger. he he.. Altså de vil se Frank. Det andet lød også lidt som noget grisseri smiley

Mortens aften…

Tøserne og jeg gør os klar til at tage afsted… Vi venter pænt på far skal komme hjem.En hyggelig aften på bondestuen – med god mad og vin… Chili har været ude og købe venindegave…Chili og Julie har nu fået en halvdel hver smiley
Lotus spiste knapt to bægre med ris la la – Det var helt vildt som hun guffede løs. Det var noget den lille frøken kunne bruge.

Nu sidder vi herhjemme og slår mave og sender en kærlig tanke til vores aktive sportsmand, der er taget i hallen for at spille badminton på fuld mave. Puh…
Vi andre håber bare på at overleve herhjemme på sofaen.. he he..

Lidt blandet fun…

I dag var jeg en hurtig tur i Brønderslev. Havde lovet Chili at hente en lille speciel ting til hende, som I får at se i morgen, da det er en gave til en anden. Fik også rundet kirkegården og ellers fik jeg købt en ny fed jakke til John, som han blev rigtig glad for. Havemøblerne fik jeg endelig ind og fik fejet udenfor. Det ser nu så trist ud det hele, når der er så tomt.
I morgen bliver en hyggelig dag. Først henter jeg Bitten og så kører vi nordjylland tyndt for genbrugsbutikker. Er spændt på om vi finder lige netop dét vi mangler. For vi ved det jo først, når vi finder tingen, at vi mangler den. he he.
Mortens Aften skal fejres på Bondestuen. Familien fra Ravnstrup joiner os. Det skal nok blive rigtig hyggeligt. John har lovet, at vi kan være deroppe til kl. 17:30 og spise.
Nu er John kørt til købmanden efter shampoo og måske lidt guf til der kommer Desperate Housewives. Elsker onsdage!! Det er ren hygge!

Mortens aften på Bondestuen…

Traditionen tro vil vi på Bondestuen igen i år og spise and (torsdag aften).
Stor 1/4 and med hvide og brunede kartofler, rødkål og andesause. Pr. couvert 89 kr. Ris á l´mande 19 kr. L I N K
Vi stod dog og overvejede om vi skulle holde Mortens aften i forsamlingshuset, hjemme eller på Bondestuen. Men Bondestuen vandt igen i år. Det er bare så godt og der er en vis hygge og charme over stedet.