Weekend med ungerne – fuld af fodbold og familietid

Denne weekend har virkelig stået i fodboldens tegn. Phoenix blev kaldt ind på U8-holdet hos KIF i går (søndag), og det var et kæmpe hit! Han spillede to rigtig gode kampe og scorede selv 2 mål. De vandt begge kampe – og det var tydeligt at mærke, hvor meget det betød for ham at spille med nogle, der virkelig kunne give kamp til stregen. Der var lidt mere modstand, lidt mere tempo. Vi krydser fingre for, at han snart rykker med holdet op, for det kunne virkelig være det næste naturlige skridt for ham. Han var stolt som en pave, og det var vi også.

Efter kampene tog vi hjem, fik noget hurtig frokost, og så gik turen ellers direkte videre til svømmehallen. Det havde vi alle glædet os til, især fordi vi blev snydt for det lørdag pga. stævnet. Så vi tog revanche og hyggede os i flere timer – grin, vandpjask og lidt afslapning i varmtvandsbassinet. En perfekt måde at slutte weekenden af på.

Leave a Reply

Skriv et svar