Vi har nydt at vi var børnefri i dag. John lod mig sove længe og kørte i Jem & Fix efter sokkelmaling til huset og tog morgenbrød med hjem til mig. John fik malet soklen og jeg fik slået græs og gået en runder med buskrydderen. Da det blev eftermiddag kørte vi mod Rakkeby. AG og FP gav eftermiddagskaffe og aftensmad. AG havde tryllet med dejlig hjemmelavet is. Ungerne var blevet så forkælet på deres weekend og var ikke til at skyde igennem og skulle vise og fortælle en masse, som de havde oplevet. Blandt andet kunne de fortælle, at de havde været på cykeltur med AG og FP og været på Vrå Marked og efterfølgende besøgt Moster. De havde også plukket den smukkeste buket blomster til os. Desværre blev det lidt forjaget tilsidst og vi måtte nærmest løbe fra stedet for at nå hjem i tide. Jeg skulle jo på job i Svenstrup. Så tjuhej af sted det gik. Jeg nåede dog det hele og sidder nu på job med et ‘føl’ i oplæring. Det er nu hyggeligt nok – så sker der lidt og hun er bare rigtig sød.
Leave a Reply