I dag smurte vi madpakker og pakkede et par kolde colaer og tog på tur. Vi ville op og se og gense Thorup strand. René har gamle minder deroppe fra og det var spændende at se og høre om hans minder og historier fra hans barndom.
Vi besøgte også Bulbjerg. Og hold nu op, hvor var det en fed oplevelse og en smuk natur.
Vi måtte også lige forbi Svinkløv Badehotel. Flot, flot sted. Er utrolig imponeret over stedet.
Klim kalkovn rundede vi også på vejen hjem over.
På vejen hjem over slog vi smut forbi Mc D. i Aabybro og derefter smuttede vi til Gjøl og besøgte Gjøl Bjerg og Ulvedybet og ellers bare udforskede dette område.
Det har været en dejlig dag og vi har fået en på opleveren. Vi er godt mætte og trætte af indtryk.