Tøsehyggedag…

Chili og jeg bestemte os for i går, at vi ville holde en tøsedag sammen i dag. Vi stod sent op og kørte lillesøster i Legestue. Hun måtte nu også gerne have været med – men, synes det var synd, at hun skulle undvære sin legestue. Det er ikke så tit de er dernede sammen med byens andre unger. Chili og jeg har planer om vi skal ind og hente hendes fastelavnstøj ved posthuset og ellers skal vi vist lige ud i H&M og supplere lidt op i hendes garderobe. En bette kjole eller to, skal der i hvert fald findes!

Morten – nabo kommer også med en kattemor i dag. Vi har fået lov til at få en musegrå kat af hans familie som Keld kan kærestes lidt med. Vi var godt nok på udkig efter en killing. Men de er ikke sådan lige at få på dette tidspunkt og tænkte det måske var en god ide med en voksen, der så selv kan lave små killinger til sommer eller næste år. Vi glæder os til hun kommer i eftermiddag og glæder os til at se hvordan de vil enes hende og Keld.

Min bil ser forfærdelig ud lige nu. Den kom jo til mekanikeren i går. De skar et stykke af kofangeren – så nu er der et kæmpe hul i den. Nitten! De skal åbenbart bruge det til at finde den nøjagtige farve. De har godt nok farvekoden, men da min bil er fra det forrige århundrede, så er den jo falmet en del i solen og det vil se tosset ud med en hel nyfarvet kofanger. Det vil jeg også give dem ret i. Så må jeg leve med hullet i kofangeren til engang i næste uge, hvor de måske har tid til at tage den ind.

Jeg havde fri i går og endte i Storcenteret. Skulle ud og finde en gave til Maiken og Nicholai, som vi skal til fødselsdag hos i morgen. Håber de synes om gaven i hvert fald.

I aften står den på tøsehygge i Ravnstrup med Karin og Sanne. Nu fandt vi endelig en dato. Har længe gået og snakket om en video-aften, men det har været svært at finde en dag, hvor vi alle kunne. Så håber det lykkedes i aften. Krydser fingre!

Birgitte og Peter kom også lige med en invitation til Bøf og Bowling her den 4. februar! Det lyder bare så godt og vi krydser fingre for at AG og FP har lyst til at passe ungerne den aften? (Hint hint)…smiley

2 thoughts on “Tøsehyggedag…

  • Citat: Min bil ser forfærdelig ud lige nu. Den kom jo til mekanikeren i går. De skar et stykke af kofangeren – så nu er der et kæmpe hul i den. Nitten! De skal åbenbart bruge det til at finde den nøjagtige farve.Det skulle vel ikke nærmere handle om, at du har ramt noget på vej derud smiley

Leave a Reply

Skriv et svar