Romantisk kæresteophold

Kæresten overraskede mig med en tur til Hotel Vejlefjord her i ugen.

Vi tjekkede ind kl. 14 og derefter hoppede vi i badetøjet og fik den fedeste og lækkerste oplevelse i de forskellige bade. Virkelig FANTASTISK!
Om aftenen ventede der os en virkelig lækker 3-retters menu i restaturanten. Forretten var Friteret rilette af and, lun kålsalat, trøffelsyltede nødder. Smagte himmelsk. Hovedretten var hvid fisk, glaserede gulerødder, kompot af kartoffel, bacon og citrontimian og sauce og desserten sorbetis med blodappelsin. Det var bare så lækkert det hele.

Senere hyggede vi med masser af snak, rødvin og chips på værelset. Vi var faktsik så heldig at vi blev opgraderet til en suite med balkon og udsigt ud over fjorden på husets regning da vi ankom. Virkelig lækkert.

På afrejsedagen var vi friske og tog en morgendukkert inden vi skulle op og have en stor dejlig morgen buffet. Vi tjekkede ud og kørte nordpå igen efter en helt fantastisk dejlig kærestetur. Føler mig så forkælet, når han overrasker mig på den måde. Og vi kunne ikke finde en meget bedre måde at fejre kærligheden på og vi snart skal flytte sammen. Ren fejring!


Dog var vi mere uheldige på vejen hjem. Punkterede ved Tylstrup, tæt på hjemme og måtte hentes af Ford autohjælp og fik bilen bragt til Ford i Brønderslev. Vi satte os til at se Games Of Thrones i bilen – via mobilen – og hyggede med lidt chips og cola. Er blevet helt bidt af den serie – så det var ingen sag at sidde der og hygge og vente på autohjælpen Vi led ingen nød. Fik taget en kvikkest og så kørte Winthers bror os hjem til mig. Og så kunne vi nyde resten af vores fridage. Heldigvis arbejder vi samme sted og kunne komme af sted på job sammen i dag. Bilen er først klar i løbet af i dag nemlig.

Spontan kærestetur til Fanø

For pokker hvor jeg elsker det spontane og nye oplevelser. Vi sad og så Ja For Fanø den anden aften og sagde begge nærmest i munden på hinanden – “EJ skal vi ikke tage til Fanø i weeekenden? – Vi sover bare i bilen!? – JA, det gør vi da”.
Dog skulle vi lige teste om luftmadrasserne kunne være i Forden. Det kunne de heldigvis, næsten og så var det ellers bare at pakke lidt praktisk, så vi kunne få en hyggelig oplevelse ud af det.
Vi havde været til Nordic Ink Festival i Arena Nord hele lørdagen, men havde pakket i forvejen – så da vi havde spist på Jin Shing i Nørresundby tog vi turen mod Fanø. Nåede færgen over og fandt Fanø Fiskepark, hvor jeg havde lavet en aftale om vi måtte overnatte for natten. Der var gode bade- og toiletforhold og strøm, hvis vi havde brug for det. Desværre fik vi punkteret den ene luftmadras i forsøget med at få den presset ind – så dumt altså 😂😂😂 Men med lidt ekstra tæpper og håndklæder og hvad vi ellers kunne finde at ligge på, så gik det lige. Godt man er lidt kreativ.
Det var virkelig en dejlig tur og vi fik set og oplevet Fanø. Desværre var deres trold blevet skrottet, så ham så vi kun fødderne af, men ellers fik vi set hvor Johnny Madsen boede og Realen og Mussebo. Vejret var dejligt og vi fik travet både Nordby og Sønderho tyndt og kørte den lange tur langs stranden tilbage. Dejligt sted og virkelig romantisk at ligge sig til at sove i bilen og ligge og kigge på fiskesøen og kigge gamle danske film på mobilen og hygge med det medbragte snolder og rødvin. Vi fik set trolden i Børkop på vejen hjemover, når nu trolden på Fanø var blevet skrottet 😂 Ene Øjesten sad pænt og ventede på vi kom forbi 😍