Så fik vi styr på de vigtigste datoer til vort kommende bryllup. I starten af år 2024 siger jeg endeligt ja til min helt store kærlighed, kollega og bedste ven. Et rigtig ’winther’ bryllup skal det blive 🥰😉
Vi skal giftes i Brønderslev Gl. Kirke og festlighederne skal afholdes på Hotel Phønix her i Brønderslev. Fotografen er vi også ved at have styr på. Ved godt der er længe til, men nøj, hvor vi begge glæder os. Det føles bare så lang tid til nu hvor vi er begyndt at planlægge lidt. Glæder mig også til at skulle ud og se på kjole – ej det bliver så godt.
På knæ – Frieri på Rendezvous 💍
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi fandt sammen ca på det her tidspunkt for et år siden. Til Brønderslev marked. 1 år sammen og det skulle fejres med mad på Rendezvous i Brønderslev. Vores sted.
Vi havde lige sat os, og så kom vores venner fra Hallund tilfældigvis også forbi. Det var rigtig hyggeligt. Da de tog hjem, var vi alene igen og John gik pludselig på knæ og friede til mig, midt inde i Rendezvous. Blev helt ude af mig selv og rundt på gulvet 🥰 – og sagde selvfølgelig ja med det samme. Der tog han godt nok fusen på mig ❤️
Fik denne smukke ring, der er bare lige mig af John. Elsker den og elsker ham.
På vejen hjem ringede vores fantastiske bonussøn og ønskede os tillykke. Så sødt af ham.