Jeg har netop fået indkaldelse til en forundersøgelse til en lille operation for at få fjernet en knude i min hånd. Var ved lægen i morges – igen. Jeg kan ikke helt bestemme mig for, hvordan jeg skal føle omkring det. På den ene side er jeg selvfølgelig glad for, at det snart bliver taget hånd om, for knuden har været en kilde til både ubehag og bekymring. På den anden side er jeg ikke super begejstret for tanken om at blive opereret, selvom det kun er et lille indgreb.
For dem af jer, der måske ikke kender til det, har jeg haft den her knude i et stykke tid nu. År faktisk. Den sidder på min hånd, og på grund af dens placering sover min hånd ofte og gør ondt, især når jeg er i hvile. Det er ikke kun irriterende, men det gør også, at jeg får svært ved at bruge hånden ordentligt, hvilket selvfølgelig påvirker min dagligdag.
Jeg skal ikke lyve – tanken om at skulle igennem en operation, selv en lille en, giver mig lidt sommerfugle i maven. Jeg er ikke den, der har lyst til at blive skåret i, og tanken om bedøvelse og alt det der føles lidt ubehageligt. Men samtidig er jeg også klar over, at det er nødvendigt for at få det bedre. Hvis jeg kan få fjernet knuden og undgå at have en sovende hånd hele tiden, vil det være det hele værd.
Jeg har læst lidt om proceduren, og heldigvis er det et forholdsvis hurtigt indgreb med en god helingsproces. Jeg håber på, at jeg hurtigt vil kunne bruge hånden igen uden problemer, og at det bliver en succesfuld operation.
Så på én gang er jeg spændt og lidt nervøs, men mest af alt lettet over, at der endelig er noget, der bliver gjort. Jeg ser frem til at få det overstået og forhåbentlig mærke en stor forbedring i min hånd, når alt er helet.
Jeg vil selvfølgelig opdatere jer på, hvordan det går, når jeg har været til forundersøgelsen, og når operationen er overstået. Hvem ved, måske vil jeg blive lidt mere positiv omkring det hele, når jeg mærker effekten af det!
