Snakkede med en i dag om emnet mobning. For hvad er mobning. Det var vi ikke helt enige om. Og personen synes ligefrem at jeg var alt for dramatisk i min tankegang.
Jeg vil mene at social udelukkelse i den virkelige verden og også online, er en form for mobning og bør tages seriøst?! At blive ignoreret, bagtalt eller udelukket i skolen/på de sociale medier eller på arbejdspladsen kan (i min verden) få mennesker til at få det værre end hvis man blev udsat for grov mobning. Det kan vel kaldes den skjulte mobning? Og det mener jeg bør stoppes, øjeblikkeligt. Men hvem tager man fat i, uden at virke som en dramaqueen?
Jeg ville personligt tage fat om nældens rod. Forældrenen til mobberen eller den kollega (eller tillidsrepræsentanten i firmaet), der har udsat én for mobning i første omgang. Hvis der stadig ikke skete noget eller tingene ikke blev bedre ville jeg kontakte skolelæreren og derefter skolen og/eller lederen/chefen for det hele. Ved på skoler og de fleste arbejdspladser er en antimoppestrategi og jeg ville forvente, at der blev gjort noget ved sagen – med det samme! Men er det at skabe drama, at man vil prøve at stoppe mobning? I min verden er det ikke. Og jeg vil til hver en tid prøve at bekæmpe mobning. Ingen skal holdes udenfor og man skal behandle hinanden pænt.
Ingen skal gå og være kede af det. Hverken i skolen eller på sit arbejde. Og jeg vil ikke være den kollega eller forældre, der ikke gjorde noget for andre eller mit barn!
Og selvfølgelig SKAL man gøre noget ved det – er du ikke enig?
Familien Winther-Berg
Personlig blog om alt og intet