Et lille afbræk i byggeriet

Ovnbagte grøntsager med spinatrørt bulgur og feta. Ikke en af mine favoritter – må jeg nok indrømme. Men sjovt at smage.

Da vi kom sent hjem fra job i går var maden klar. Teenageren havde klargjort det og det var bare super dejligt at komme hjem til – og så kunne vi også hurtigt komme videre til Aalborg. I går valgte vi nemlig at holde fri fra byggeriet. Teenageren skulle ud og købe ny skole computer. Og det fik hun ude i Elgiganten.

Derefter kørte vi til Vaarst – ud efter “min” rundbordsav, som jeg har fået af min søde svigerforældre. Den er jeg rigtig glad for og er perfekt til det sidste vi skal have skåret ud på sheltret. Alt andet har vi jo savnet med en almindelig fukssvans – det er dæleme noget, der giver muller på overarmen, skal jeg hilse at sige. Thi hi. Og igen overrasket Fiestaen mig – den er godt nok rummelig!

Kaninerne er også ved at være store – amen gu så søde og nusere de er.

Når folk har ondt i r…..

Er simpelthen så træt af folk, der har så ondt i r…… eller det så elendigt selv, at de ikke kan unde andre at have det godt. Hader de skal skabe problemer fordi de ikke selv har noget liv – åbentbart?!. Hvordan kan man blive bedt om ikke at virke for glad og glad for hinanden!? og hvorfor skal andre blande sig i hvad man laver privat. Hader sladder og blive stukket i ryggen. Er træt af at blive “målt og vejet” konstant for ens tanker, liv og færden. Er træt af at skulle ligge låg på mig selv. Folk har fandme for travlt, hvis i spørger mig. Synes de skulle passe sig selv og lade os andre passe vores. Jeg blander mig heller ikke i hvad de laver når de er hjemme ved dem selv, det kunne jeg aldrig finde på!

Men ellers så går det godt. Som i rigtig godt. Er ved at indfinde mig med at bo i byen og savnet til mine dyr og livet på landet er heller ikke så stort mere. Det var hårdt at komme igennem. Salget af ejendommen og sige farvel til alle mine dyr. Men ved i hvad? Jeg ville ikke bytte. Jeg fortryder ikke. Og ville gøre det hele igen. Det var det rigtige tidspunkt at komme videre på. Mentalt og fysisk. Det har været så godt for mig og mine børn at komme væk og videre. Og vi har fået det så godt i Brønderslev – alle mand. Hvis ikke andre havde så ondt i r… over vores liv, ville jeg knibe mig selv i armen hele tiden, for at fatte at det her var virkeligt. Har det så dejligt. Helt oprigtigt.

Lørdagen er sat af til besøg af et hold gode venner og deres børn. Det glæder jeg mig til og ser frem til.

Denne uges mad har været rigtig lækkert og velsmagende. Er så stolt af Chili, der laver maden til os hver aften. Det virker også som om hun hygger sig med det.

Denne uges mad fra HelloFresh

Du kan faktisk få 300 kr. i rabat på din første HelloFresh kasse, hvis du bestiller via dette link:

https://www.hellofresh.dk/plans?c=HS-3CZNFAGGT&utm_campaign=clipboard&utm_couponvalue=300&utm_invitername=John%20&utm_medium=referral&utm_source=raf-share

Og så har min den store datter fået ungdomsjob i Klokkerholm. Er så stolt af hende. Og det er hun også selv. Hun skal arbejde indtilvidere 4 timer om ugen. Er så glad og stolt på hendes vegne! Min store pige…

Taboulehsalat med halloumi og sprøde kikærter

I går fik vi prøvet en vegansk ret – faktisk overraskende god og lækker, og ikke mindst mættende. Den kan godt anbefales. Men jeg vil nok ikke putte mynte på næste gang. Jeg er ikke så vild med mynte-smagen. Men ellers var det rigtig lækkert.
Det var ellers meningen græsset skulle have været slået i går aftes – men der begyndte at regne – så det må vente. Det løber vel heller ingen steder det græs.