Dagen startede ellers så dejligt. Godt humør og hygge og 2 timers travetur i Nymølle skov. Fantastisk start på dagen. Køkkenhaven og græsset fik en tur. Jeg havde kørt flere gange langs vejen, ind i haven og skulle ud igen og tage kanter med håndskubberen. Opdager desværre at Fede Dorit var blevet kørt over. En bil havde ramt hende, og bare kørt videre. Virkelig fejt og kujonagtigt. Hun døde på stedet. Står nu med 3 små killinger uden en mor. Nu var gode råd dyre.
Fik hurtigt fat i flasker og mælkeerstatning. Nu går vi nogle hårde uger i møde og håber det lykkedes at flaske killingerne op 🍀