Velkommen til endnu et lille familiemedlem

Var i Aalborg og hente denne lille søde dværghamster i går til Lotus. Daisy hedder hun. Hun er også bare sød og der fulgte utroligt meget udstyr med til hende også. Hun er virkelig tam og meget kontaktsøgende. Nu har alle tre piger hvert deres hamster og de har store planer om at bygge legeplads og forhindringsbaner til dem. Sjovt var det i går aftes da de to små hamstre hjulede rundt i deres bolde i stuen. Shit det gik stærkt. Dem skal pigerne nok få stor glæde af.

Aftenen gik med at hente hamster og klargøre bure til Daisy og Jack – de har virkelig fået det godt og ser ud til de elsker deres nye boliger og madmennesker.

Vi fik også gået en lille tur med Keld og så fik vi set lidt serier. Dejlig onsdag aften. Og glade unger. Det er noget der dur!

Nyt familiemedlem igen på Jerslevvej

Valgte at overraske bonusdatteren i dag da hun kom hjem fra sin mor, med at køre til Nørresundby efter en ny lille ven til hende, og overaske hende da hun kom hjem. Et lille overnuttet dværghamster. Hun anede intet om det og blev virkelig overrasket og så glad. Hun har kraftig forstuvet hendes fod og humper rundt på krykker pt, så det var bare dejligt at se hende så glad og lige glemme smerterne for en stund. Hun har i lang tid snakket om hun så gerne ville have et lille hamster og så poppede han op i dag og vi slog til. Der fulgte utroligt meget flot og godt udstyr med og man kunne straks mærke at han havde haft det som blommen i et æg der hvor han boede. Dejligt. Og er meget beæret over vi måtte give ham et nyt hjem. Han er blevet omdøbt til Jack, efter bonusdatterens ønske. Nu skal vi bare have fundet nyt og større bur til ham da vi byttede buret han var i over til vores guldhamster – Kalle. Og så skal vi have fundet en ny lille ven til Lotus – så har alle pigerne hvert deres lille hamster. Det er simpelthen så hyggeligt.