‘Til salg’ skiltet er sat op. Westergaards Bolig har fået salget af Jerslevvej 7 – så dem kan du/I rette henvendelse til ved interesse. 123 kvm, 4 værelser, nyere køkken, nyt tag, fint badeværelse og fin lys stue. Shelter og bålplads i haven, stor lukket grund med udsigt udover markerne og 16 kvm stort redskabsskur. 995.000 kr.
Om et par dage skriver vi under på vores forhåbentligt kommende hus. Vi laver en betinget købsaftale – altså det vil sige, vi køber først, når vores er solgt. Så det er rigtig spændende. Håber virkelig vi kan flytte ud i drømmehuset i Øster Brønderslev. Det er SÅ meget mere os! Meget mere plads og et lille lokalsamfund – whats not to like?
En spændende tid
Må sige det er ret så spændende at være os lige pt. Vi er faldet pladask for en ny bolig i Øster Brønderslev, og vores ejendomsmægler kommer i dag og skal vurdere huset her til et kommende salg. Håber virkelig vi kan få det solgt hurtigt, så vi kan flytte og starte på en frisk, sådan rigtigt.
Dagen i dag er blevet brugt på at gøre lidt rent. Heldigvis er der pyntet op til Halloween i huset, så det er begrænset hvor meget man behøver at gøre rent. ha ha.
Det er godt at have drømme
Det er godt at have drømme og noget man virkelig brænder efter. Glæder mig som et lille barn til at komme ud og se endnu en ejendom her på lørdag! Det er så spændende om det overhovedet er noget, når vi kommer derud. Den sidste ejendom var jo ikke noget alligvel og den nåede vi ikke engang ind og se rigtigt, før vi godt kunne se og mærke at det ikke var stedet for os.