Sikke en overskrift til dette indlæg, men det dækker meget godt over de sidste par dage. I år var Lotus ved sundhedsplejersken på skolen. Jeg måtte møde ind på job senere og tage den tjans. Det gik godt og hun er meget gennemsnitlig ifølge højde og drøjde. Ikke noget at sætte en finger på. Det er jo dejligt. En lidt utålmodig og urolig pige, men det er vist meget normalt i den alder. hehe.
Den 3. oktober var det 2 år siden vi mistede vores elskede Harley-hund. Han er godt nok savnet og jeg fatter ikke det allerede er to år siden han forlod os. I går var det årsdagen for min mors dødsdag. Den dag vænner jeg mig aldrig til, men må sige at i år har været meget bedre. Har mindes min mor med et smil og ikke en tåre, som jeg plejer.
Vores vaskemaskine valgte at stå af i forgårs og den er virkelig ikke til at leve uden, når man har børn. Så ind og lede efter en ny eller brugt vaskemaskine. Vi fandt så en næsten ved siden af mit arbejde, der sætter gamle maskiner i stand og sælger den videre. Og vi fik en til billige penge og med hjælp fra søde kolleager fik vi den læsset på traileren og jeg kunne køre hjem efter arbejde med en ny-brugt vaskemaskine. John og naboerne sad og ventede hjemme hos dem da jeg kom hjem. Så jeg tog lige derover og så billederne fra deres ferie og ellers bare hygge lidt. Dejligt med en friaften, hvor man ikke har nogen planer. Kan godt mærke ugen er fyldt godt ud med aktiviteter. Lige før det er i overkanten kan jeg godt mærke. Men det har heldigvis snart en ende. Til jul er jeg færdig som træner hos DCH og kan med god samvittighed gå på barsel derfra og så bare koncentrere mig om min egen træning af Keld. Det glæder jeg mig til!