I går aftes havde vi besøg af en foderkonsulent fra St Hippolyt. Det var utrolig spændende, at høre hvad hun synes om hestene. Først var vi ovre hos Mette og se hendes heste. Og bagefter gik turen over til mig. Ja, hvad skal jeg sige… Andet end, at mine heste havde det lidt for godt. Ja, de var for fede! UPS. Brutus var dog i rigtig fin foderstand – utroligt nok. Henning måtte ikke blive tykkere – han var som sådan, fin nok. MEN, Jens… Han var for fed. Foderkonsulenten brugte udtrykket: “Ja, du kan jo se han har FEDTDILLER”… Vi skreg af grin! Ja, man skulle nok have været der. Men jo kunne da godt se, nu hun sagde det, at han havde en del fedtdepoter rundt omkring. Tsk tsk. Så jeg skulle ikke rigtig give mine noget foder – nærmere tage noget fra dem. Til vinter kunne jeg forsøge mig med noget tilskud, der ville fjerne mug, skæl og give lidt glans. Det var da til at overkomme.
Leave a Reply