Tror da nok lige jeg fik nok søvn i nat. Chili og jeg gik op med en bog ved 20 tiden og lå og hyggede med dem. Tror desværre vi hurtigt faldte i søvn. Vågnede i hvert fald med bøger og Chili halvt henover mig i nat. Vi har nok haft brug for det. Var så frisk og klar til en dag med kameraet på job. Skal ud og tage en masse billeder af produkterne heroppe. Så går dagen så dejligt hurtigt med det.
John og ungerne hyggede igår på deres første feriedag. De havde været i Bilka og ose lidt og været på Burger King. Om eftermiddagen tog de over til Birthe og Svend Åge til en kop øl og hygge. Jeg gjorde dem selskab lige så snart jeg kom hjem. Det var hyggeligt – trods Lotus skabte sig lidt, da hun så sin mor. Jeg valgte at tage tidligt hjem med ungerne. Så kunne vi også få lavet noget aftensmad.
I dag vil vi forsøge lykken med at få Fona til at kigge på vores Soundbar. Den er stået af. Og den er ikke engang et år gammel. Desværre kan vi ikke finde kvitteringen, til trods for vi har gennemrodet alle vore papirer i mapperne. Så underligt. Men, vi ved vi har garanti på anlægget og vi er også skrevet ind i Fonas arkiv – så kryds fingre for vi kan få det lavet.
Og halleluja! Jeg må fortsætte med at tage mit B/E kørekort. Fik i går brev fra kørekortkontoret, at jeg gerne må fortsætte efter en del snakken med læger osv. frem og tilbage. Ork gu´sådan en døje, fordi min nye læge havde klokket i det. Han havde skrevet jeg havde haft kramper? Øh, hvornår? Og jeg også havde haft en blodprop? Ok så? – det var ikke en blodprop men en kæmpe blodsamling! Og jeg går og besvimer. Jo, den er så god nok den sidste, MEN – det var kun under mine graviditeter op mod slutningen. Altså…. Men, godt det endelig er kommet på plads og jeg kan fortsætte. Desværre ser det ud til at min kørelærer holder ferie? Hvad ligner det så? he he… Nå, men nu kan jeg da komme i gang igen… Skønt!