Vi har haft nogle dejlige påskedage. I går havde vi jo huset fyldt af gæster, der var med til at fejre Lotus’ fødselsdag. Det var en hyggelig dag og Mette, Lasse, Morten, Merle og Malthe kom og spise kage og boller til aften. Hvor var det altså hyggeligt.
I dag troede vi, at vi skulle til vognkursus. Unger og hest blev pakket og vi kørte til Holtegård. Der var så ikke nogen derude. Vi havde ikke fået besked om at træningen var aflyst. Røvtur. Nå, men vi mødte da nogle bekendte derude og fik en hyggelig sludder for en sladder og måtte så pænt køre hjem igen. Er dog glad for vi ikke var kørt helt til Bjergby og arrangeret børnepasning for det. Da vi kom hjem sov jeg til middag sammen med Lotus i et par timer. Og da jeg stod op gik jeg ud til Jens og tog en ridetur på ham. Det var synd, at det var begyndt at blæse sådan. Han var noget ilter og det hjalp heller ikke at der var så mange “farlige” rådyr i krattene. Han lavede i hvert fald lige en u-vending udenfor vores nabos hus og løb en 100 meter den anden vej. Fik hurtigt styr på ham og kom forbi det “farlige” rådyr, der så valgte at rende ud foran os lige da vi red forbi skoven. Suk!
Nu sidder jeg så på job og glæder mig allerede til at komme hjem. Så er tolv timer altså lange. Suk, suk!