Chili forstår da at forskrække sine forældre. Som skrevet tidligere i dag, i et indlæg, besvimede Chili i morges mens vi var ved at sætte hår. Så gik turen ellers til egen læge kl. 9 og så blev vi sendt på sygehuset på akut modtagelsen med beskeden om indlæggelse. 
Chili blev undersøgt, målt og vejret – og heldigvis kunne de ikke finde noget på hende. Det eneste vi kan gøre er at holde øje med hende og får hun et anfald igen – så kunne det tyde på epilepsi og så vil de først der, begynde udredning deraf. Ingen grund til at sætte himmel og hav i bevægelse for et enkelt tilfælde. Men puha, sikke en forskrækkelse – det må jeg nok sige. Det har godt nok været en rutsjebane tur denne dag. John kom hjem og var stadig syg fra job, og så skulle vi af sted på sygehuset med Chili. Vi har vagten i klubben i aften og den blev da godt nok lige sat på standby. Det var den næsten også i forvejen – for nu hvor John er syg og dem jeg skal stå med dernede først kommer senere eller måske ikke, hvis det trækker ud, så var det ikke så smart at stå ene kvinde med så mange børn med et spædbarn på armen. Men det løste sig med en god kammerat fra Ørum, der sprang til som erstatning for John – og så røg vi jo på sygehuset med beskeden om indlæggelse. Så måtte jeg skrive at jeg ikke kunne komme og stå vagt. Det er så ikke så nemt at få folk til at dække ind med så kort varsel, åbenbart. Men nu tager jeg derned i aften, så må John hænge i og se efter Fønne og håbe på Fønne sover godt i aften, når John har ham, selvom han er syg. Ja, I fornemmer nok en lille snert af bitterhed, det er heller ikke helt ved siden af. Mor er ikke sur – mor er skuffet. Er dog glad for vores pige er ok og så krydser vi bare fingre for det her var et enkelt tilfælde. Det nager mig dog utroligt meget, at de ikke kan sige hvad der har gjort hun faldt om?
Leave a Reply