Tøserne og jeg vågnede tidligt i morges og fik lige sagt hej til far, inden han drønede på arbejde. Vi har rigtig god tid og fik hygget med noget god morgenmad. Chili kom i Børnehaven lidt før i dag, men det gjorde nu ikke hende noget og så kunne jeg komme hjem og få Lotus til at sove lidt inden vi skal over til Charlotte til kaffe kl. 10. Det glæder jeg mig til. Har ikke set de skønne tøser siden i sommers. Alt for længe siden.
Det bliver en lidt hektisk dag i dag. Ikke meget jeg er hjemme. Først mødregruppe, så frisør, så ud og handle madplan, hente Chili, fodre dyr, lave aftensmad og så afsted til Klarup til ZUMBA med Michala. Pyh… får helt sved på panden.. he he..
Nu vil jeg lige drikke min kaffe færdig og så gå i gang med at pakke ting og sager til Lotus og ud og sige Godmorgen til gederne og hestene.
Håber I alle får en rigtig dejlig dag!
Leave a Reply