Traditionen tro, så ramte jeg igen, igen terminsdagen 
Er nu i uge 41 (40+0). Baby er “færdigbagt”. Nu kommer de sidste laaaaaaange 10-12 dage, inden han kigger ud, der føles som hele graviditeten tilsammen. ha ha. Ej, jeg har virkelig prøvet at nyde denne graviditet – og jeg synes den er fløjet af sted. Det synes jeg virkelig. Til trods for graviditetsgener, så er det forløbet ganske ok og ved I hvad? Jeg gjorde det gerne igen. Men nu må det være nok. 3 børn er mere end rigeligt – hvis I spørger min mand. ha ha.
Jeg kan godt mærke utålmodigheden er ved at ramme mig. Prøver at bilde mig selv ind at jeg skal NYDE de sidste 14 dage – og se det som ekstra ferie og han ikke kigger ud her de første par dage. Men hvert lille tegn bliver alligevel analyseret – var det en ve? Var det vandet, der gik? Hvad var det? Gjorde den ve ondt? Der bliver målt og talt og skrevet ned hele tiden. Det er faktisk til at blive lidt kuk-kuk af. Men, på den anden side så er det bare så spændende og jeg ved jo han nok skal komme her inden for de næste 14 dage.
GLÆDER mig til at se det lille væsen vi har skabt og hvem han mon ligner og hvordan han er. Glæder mig til at lære ham at kende. Folk omkring os er også ved at være godt utålmodige og glæder sig mindst lige så meget som os. Det er lidt sødt og sjovt.
Vægten siger i dag +21 kilo i kampvægt. Det er ikke baby det hele. Han kan måske tage æren af de 4kg+ og så er der lidt vand og moderkage m.m. Resten må skyldes de tosse-gode fastelavnsboller jeg har levet af den sidste tid. haha. Pyt, siger jeg. Jeg skal nok få smidt de kilo igen. Jeg kender formlen til vægttabet – og jeg glæder mig til at komme ud og løbe igen og være aktiv.