Ja, nu må I ikke tro, jeg er ved at gå i fødsel eller noget. Men hold da op – sikke en hektisk dag. Men nåede da det hele… Mødte ude på Nordkraft lidt i 9 og en kollega og jeg fik sat standen op og jeg nåede, at forbede mig lidt på samtalen. Jeg synes det var en god samtale. Var der længe i hvert fald og fik en god oplevelse af stedet og menneskerne derinde. Jeg fik 2 opgaver med hjem, som skulle løses inden mandag. Dem fik jeg lige sat sammen og sendt tilbage her i eftermiddags, da jeg fik fri fra job. I morgen klør vi på igen ude på Nordkraft – med mødetid til direktørtid igen. Kl. 10.00. Ikke ringe…
Jeg skulle have lille Julie med hjem fra Børnehaven fordi hendes forældre havde noget de skulle. Det gik også fint og hun var med nede og hente Lotus. Lotus havde fået en flot gave af sin dagplejemor. Hun havde fået en spand med skovl og rive samt en lille vandekande. Det var rigtig sødt af Jonna.
Nu fik jeg også sat et møde angående dagpleje-forældrebestyrelsen op. Blev jo spurgt for nogle uger siden om jeg ville være med. Jeg vil lige give det en chance.
Der har været mange, der har ringet i dag og ønsket lille Lotus tillykke med fødselsdagen. Tak for det og tak for alle de søde hilsner på facebook. Det er jo helt overvældende! Tror Lotus har haft en god dag. Bjarne og Karin kom også med en gave til Lotus. En lille, alt for sød, hest. Det var virkelig sødt af dem.
Ellers skal jeg have set på lidt hjemmesidedesign i aften og klargøre ting til i morgen. Glæder mig UTROLIGT meget til weekend. Vi har for en gangs skyld ikke de vilde planer. Men har dog lige Lotus´fødselsdag søndag, som vi glæder os til. Men vil nyde en lørdag fri. Vil ud og ride og måske en tur i haven. Ahhh, ja det er det jeg vil. John ligger ligenu og har meget ondt af sig selv. Han har slæbt en masse på job i dag og ligger og prøver, at tage sig sammen til at gå ud til hestene. Må vist snart svinge pisken over ham…