Påskeferie…

Håber I alle har haft en dejlig påskeferie? Vi har været på tur med familien Adamzig til Århus og Randers! Vi startede ud med rundstykker og brunch hos Bitten og Jørgen torsdag tidlig morgen og drog så af sted mod Tivoli Friheden i Århus. Vi valgte en pakkeløsning til Friheden med All Inclusive for 320 kr. pr. voksen og 220 kr. pr. barn. I den pakke var der indgang, turbånd, stor og god aftenbuffet, is/candyfloss og en billet til et spil. Da vi havde spist aftensmad tog vi til Randers, hvor vi skulle overnatte på Motelx. Her havde vi også fundet et pakketilbud – der hed sig: Overnatning for to voksne og to børn med adgang til Randers Regnskov og morgen buffet for blot 1.400 kr! Det var dælme i orden og stor ros til Motelx – flot og rent sted og vi sov himmelsk.

Fredag stod den på tur i Randers Regnskov det meste af dagen og vi rundede turen af hjemme hos os med Pizza og rødvin, som afslutning på en god påsketur. Tror vi har fundet en ny fast tradition der…

Leave a Reply

Skriv et svar