Familien Winther-Berg

I dag var en af de dage, hvor vi besluttede at tage en pause fra det daglige og i stedet lade andre sørge for maden. Vi var trætte af at lave aftensmad og havde lyst til at gøre noget anderledes, så vi tog alle ned på Sason og spiste. Det var en simpel beslutning, men en af de der små hverdagsøjeblikke, der får en til at indse, at nogle gange er det bare rart at give slip på forpligtelserne og nyde en aften ude.

Mens vi sad der og hyggede, fik vi også snakket om det, der havde fyldt meget i vores tanker på det seneste: konflikten, vores yngste havde været ude i på skolen. Igen! Jeg har nævnt det før, men i dag var vi ekstra opmærksomme på hans udvikling og de positive skridt, han har taget i at håndtere svære situationer.

En af de ting, vi virkelig blev enige om, var, hvor imponerende det var, at han havde taget ansvar i konflikten og selv været modig nok til at hente en voksen. Vi blev enige om, at det var så flot, hvordan han håndterede det. Vi håber det fortsætter sådan.

Skolen havde også reageret hurtigt denne gang. De havde kommunikeret med os og de involverede parter, hvilket gav os en følelse af, at alle håndterede situationen ordentligt. Det var virkelig rart at høre, at både de, der var blevet påvirket af konflikten, og de, der havde været en del af den, havde fået klar besked. Det er ikke altid tilfældet, og det gjorde en stor forskel for os som forældre at føle, at alle blev hørt.

Phoenix er virkelig i sit gode og charmerende hjørne i øjeblikket og i går var ingen undtagelse. Han købte en tidlig Valentinsgave til mig, hans moar ♥️ Og så har han lavet denne fine lille søde tegning af hans familie ♥️ Elsker den knægt 😍

I dag har været en af de der dage, hvor man virkelig får tid til at nyde hinanden og de små glæder i livet. Vi sov længe og lod den travle hverdag for en stund vente. Der er noget helt specielt ved at vågne op uden vækkeur og tage den langsomt – det var præcis, hvad vi havde brug for.

Som altid var John den perfekte mand. Æg og bacon. Jeg blev forkælet med et kæmpe smil og en kop kaffe.

Efter morgenmaden var det tid til at tage på eventyr. Vi kørte til Pandeup for at besøge kræmmerland og Kræmmehuset. Jeg elsker den følelse af at finde små skatte, som kan give nyt liv til hjemmet – og i dag var ingen undtagelse! Vi fandt nogle rigtig fede ting.

Derefter tog vi forbi Arentsminde genbrug. Jeg er stor fan af genbrugsbutikker, fordi der altid er noget unikt at finde. Vi fik fat i et par ting, som vi havde kigget på længe, og det føles altid godt at kunne give noget gammelt et nyt hjem.

Da vi kom hjem, var vi klar til at fortsætte arbejdet på badeværelset. Døren, der havde manglet lidt finish, fik endelig sin sidste tur, og vi fik også hængt de nyindkøbte toilet-skilte op. Små, men vigtige ting, der gør en forskel i det daglige. Og selvfølgelig blev der også tid til at ordne lidt rengøring og handle ind til den kommende uge – madplaner og madpakker er på plads, så ungerne kan komme hjem til et velforberedt hjem.

Som afslutning på en skøn dag tændte vi op i bålet på terrassen. Der er noget magisk ved at sidde sammen, i varmt tøj, med en kold øl i hånden og bare nyde roen, mens vi venter på, at ungerne kommer hjem fra deres far.

I dag var én af de dage, hvor man tænker, “det er bare en stille lørdag, ikke?” Og så pludselig… BAM! Fodboldkamp, tømmermænd og høns på eventyr.

Så, i går var én af de dage, hvor vi kom til at føle os som om vi var 25 år, bare for at blive smadret tilbage til virkeligheden af et par stærke tømmermænd. John og jeg var til fodboldkamp med Phoenix, hans far og søskende. Altså, lad mig bare sige det sådan: drengene tabte. Og det var ikke engang en tæt kamp, de fik klø. Men hvad der virkelig imponerede mig, var deres kampgejst. På trods af nederlagene var der ikke et eneste tegn på at give op. Jeg må ærligt indrømme, at vi – John og jeg – måtte kæmpe os igennem med en stærk kop kaffe. Det var den eneste måde at holde vores tømmermænd ud på og ære kampgejsten på.

Jeg havde arbejdet hjemmefra hele dagen, fredag, hvilket er en af de få fordele ved at være til undersøgelse – let og hurtigt at pakke sammen og komme videre. Teenageren havde også planer om at blive kørt ud til sin far, og så gik tiden med det. John og jeg tog på genbrugen, og jeg kunne ikke modstå fristelsen. Jeg fandt et par fine ting til mig selv – og et par vaser. Det er vel dét, man kan kalde en god genbrugsdag, ikke?

Vi afsluttede vores stille eftermiddag med en tur ud for at købe ind til en lækker aftensmad, og derefter satte vi god musik på YouTube. Hvis der er noget, der kan noget, så er det vin og gamle hits. Vi skrålede med på sange, vi knap kunne huske, at vi vidste ordene på, og pludselig var det langt ud på natten. Det blev en hyggelig aften, og det eneste, der kunne trække os ud af vores musikalske eufori, var tanken om, at vi skulle tidligt op til kamp i dag.

Så i dag? Nå, et lille projekt blev det til. Vi fik købt en høvle maskine og fik fikset den nye dør til badeværelset, som på en eller anden måde ikke kunne lukke ordentligt og så var den aldrig blevet malet. Dørtrinet havde hunden spist, så det skulle også ordnes! Nå ja, et lille problem som blev fikset med lidt energi og frisk maling. Døren skal nok have en omgang mere, men det bliver helt sikkert godt, når den er færdig.

Midt i alt vores dørreparationsprojekt – fik vi et opkald fra naboen. “Jeres høns er hos os,” sagde de. Og så gik den vilde jagt! Hønsene havde åbenbart besluttet sig for at tage på eventyr og havde fundet deres vej over til naboens have. Som om vi ikke allerede havde nok at gøre. Så der var vi, med malerpensler og værktøj, i jagt på høns midt i en dørreparation.

Aftenen? Vi skal selvfølgelig lave dejlig mad sammen, og måske bliver det tid til at skråle med på et par yndlingsnumre igen? Det lyder som en plan. God weekend!

Fra Stress og Personlige Udfordringer til Sundhed og Selvrefleksion

Livet har sine op- og nedture, og nogle gange føles det, som om det hele rammer én på én gang. Jeg har haft en uge fyldt med både personlige og professionelle udfordringer, men også et par små sejre, som har fået mig til at reflektere over, hvad der virkelig betyder noget.

Da presset blev for meget

I denne uge oplevede jeg noget, der fik mig til at indse, hvor vigtigt det er at tage en pause og håndtere stressen. Jeg mistede lidt tålmodigheden med en kollega, som havde presset mig i et stykke tid, og som ikke helt forstod, at jeg ikke havde noget svar til ham på det tidspunkt. Jeg havde også et andet job at passe, og det hele begyndte at melde sig som en uoverskuelig opgave.

Jeg råbte – ja, det gjorde jeg. Jeg blev oprevet og følte, at jeg ikke blev hørt. Men heldigvis endte det med, at jeg modtog blomster fra kollegaen, som jeg havde råbt af. Ikke noget jeg er stolt over. Det var en stor lettelse at mærke, at der stadig er plads til at rette op på situationen og finde en god løsning, selv når tingene går lidt galt. Jeg blev mindet om, at vi alle er mennesker, og at vi ikke er perfekte, men vi kan altid lære og vokse af vores fejl.

Tidligere kollega og min private mail

Og som om det ikke var nok, havde jeg en anden opgave at tackle i denne uge. Jeg opdagede, at en tidligere kollega på en eller anden måde havde fået adgang til min private mail via en bærbar, som jeg brugte, da jeg arbejdede der. Ikke nok med at hun havde fået adgang, men hun havde også formået at ændre mit kodeord! Det fik mig virkelig op i det røde felt, og jeg følte mig både krænket og magtesløs. Det var en vild situation at komme igennem, og det satte mig på en prøve, hvor jeg skulle finde ud af, hvordan jeg kunne håndtere det bedst muligt. Heldigvis er jeg i gang med at få styr på det, og jeg føler mig bedre tilpas med at have det under kontrol nu.

En sundhedsmæssig opdagelse

Som om jeg ikke allerede havde nok på tallerkenen, var jeg i dag til en forundersøgelse for operation af en lille ganglion knude på min hånd. Det var noget, jeg har været opmærksom på et stykke tid, og det ser ud til, at det hele går godt – det bliver nok en forholdsvis lille operation. Men der var en anden opdagelse, som jeg ikke havde forudset: mit håndled har muligvis også symptomer på kapeltunnelsyndrom. Så nu skal jeg også til en lille operation for det. Håber de kan få det til at passe.

For pokker da også! Det var ikke noget, jeg havde regnet med. Det føles som om alt sker på én gang, men jeg prøver at tage det hele én ting ad gangen og tage de nødvendige skridt for at få det hele ordnet. Det er lidt af en udfordring, men jeg prøver at holde hovedet højt og fokusere på at få mig selv tilbage på sporet.

Som om hele ugen ikke allerede var udfordrende nok, så er jeg nu også blevet ramt af en forkølelse. Mit hoved føles tungt, og næsen er konstant tilstoppet. Jeg glæder mig virkelig til weekenden, hvor jeg forhåbentlig kan få lidt ro og tid til at komme mig både fysisk og mentalt.

En lektion i selvrefleksion

Alt i alt har denne uge været en påmindelse om, at vi alle kan blive presset til bristepunktet, men vi har også muligheden for at finde løsninger og komme videre. Det er vigtigt at være tålmodig – både med os selv og med andre. Stress og uforudsete situationer kan få os til at miste fodfæstet, men de er også muligheder for at lære, tilpasse os og blive stærkere. Jeg ser frem til at få styr på min sundhed, få ro i sindet og fortsætte med at håndtere de udfordringer, livet kaster min vej.

Jeg håber, at dette indlæg kan inspirere andre, der måske står i en lignende situation. Husk at tage én ting ad gangen, vær tålmodig og giv dig selv lov til at være menneske. Vi kommer alle igennem det, når vi holder fast og lærer af de udfordringer, vi møder.