Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Sommerferien på plads…

Turen går i år til…. taaa daaa….

Ja, turen går til Jesperhus Sommerpark. Tror det blliver rigtig dejligt med ungerne. Vi tager campingvognen med derned og vil være der en uges tid til sommer. Håber morfar og moster kommer ned og besøger os dernede.

I morgen er vi blevet invitereret ned i Birthe og Svend Åges sommerhus – Det ser vi meget frem til. Det er jo altid så hyggeligt. Lotus og jeg var lige ovre med Anton igår og blev budt på dejlig hvidvin. Vi snakkede længe og vi hyggede os rigtigt. Ikke tosset at være på barsel alligvel smiley

Søndag skal vi jo til fætter-Marcus´fødselsdag og Chili har fået nyt fint tøj til den lejlighed! Kan næsten ikke vente til hun kommer hjem og ser det. Fik også købt gaven til Marcus – håber det er noget han kan bruge…

I aften står den bare på familiehygge. Far er lidt sløj – så det bliver ikke det vilde. Lidt slik og sodavand kan det vist godt blive til og måske en lejet film. Nu også hyggeligt nok. Og så laver jeg noget godt at spise i aften.

Flere aftaler i hus…

Så fik vi endelig den sidste aftale i hus angående det jord vi tidligere har lejet af en landmand herude. Vi har jorden igen til en rigtig god pris og vi må endda gerne udvide folden til hestene. SUPER!! smiley Så når frosten er ved at være væk – så må hestene komme over på engen og gå og vores egen jord kan få noget gødning og få lidt fred.

Elektrikeren har været her i morges. Vores strøm til halvdelen af huset røg i går midt i madlavningen. Ovn, komfur, lys og strøm i resten af huset – undtagen i køkkenet og badeværelset. Vores køleskab og opvaskemaskine virkede fint. Underligt smiley Men, han fandt hurtigt fejlen i vores gamle elskab – heldigvis. Vi skal have skiftet alle vores sikringer ud med nogle noget større nogen så vi ikke får dette problem igen. Det var heldigvis billigt sluppet…

Lotus og jeg har bestemt os for at tage et smut ind til Hjallerup her senere når hun sover. Vi vil ind og se på et sæt tøj til Chili-mus. Vi skal jo til hendes fætters fødselsdag her på søndag og jeg har lovet hende at hun skulle få et sæt nyt tøj. Måske jeg også kan finde en gave til Fætter Marcus når jeg nu er ude og køre…

Sundhedsplejerskens notater…

22-04-2010

Lotus er i super flot trivsel.

Hun ammes udelukkende og melder sig ca. hver 4. time om dagen. Hyppigere om aftenen. Er kun vågen en enkelt gang om natten og et par enkelte gange har hun sovet igennem.

Ved undersøgelsen findes symmetriske ballefurer og ens benlængde. Fontanelle og kraniefacon er perfekt.

Vægt: 4500 gram – Længde 54 cm – Hoved: 38


14-04-2010

Tillykke med en skøn lillesøster. Mor fortæller om en normal graviditet og fødsel. Er født ambulant og blev udskrevet 3 timer efter fødslen.

Lotus ammes og mor fortæller at mælken løb til efter ca 4 døgn. Har haft lidt mælkemave, hvor hun var lidt urolig, hvilket er bedret. Melder sig til måltiderne hv.3-4 time, tager en lidt længere lur sidst på eftermiddagen. Er en anelse under fødselsvægten, hvilket er helt normalt. Kontrolvejning om 1 uge. Vandladning og remouladefarvet afføring.

Ved undersøgelsen ses en pige med normale reflekser og tonus. Fine farver. Protesterer relevant på undersøgelsen. Obs lille benlængdeforskel. Navlen er faldet af fint. Talt om lejring under søvn, vær opmærksom på variation for at forebygge skævt kranie.

Vægt: 4250 gram – Længde 53 cm – Hoved: 37


09-04-2010

Mor ringer og fortæller, at det går fint med lillepigen. Hun sutter fint, ca. hveranden time. Mor holder øje med gode våde bleer, og at afføringen bliver mere remouladefarvet. Informerer mor om, at hun må ringe til barselsafdelingen eller vagtlægen her i weekeenden, ellers er vi her igen mandag morgen. Besøg 14/4 2010 klokken 9.30 af egen sundhedsplejerske.

Vægt: 4380 gram – Længde 53 cm – Hoved: 36

Lotus og mor alene hjemme..

I dag skulle John starte på arbejde igen. Det er gået så fint med at få tøserne op og i tøjet. Lotus og jeg vågnede lidt i syv og vi fik fodret Lotus af. Så vågnede Chili og vi lå alle tre og hyggede inde i mor og fars seng til Lotus blev færdig. Derefter fik vi mig selv og Chili i tøjet og Lotus lå og hyggede sig med at kigge på. Det gik så fint. Så gik vi alle tre ned og fik morgenmad – gik også bare så fint.

7.45 var vi klar til at hoppe i bilen og køre ned mod dagplejen. Jonna havde to gaver til os. 1 med noget rigtig sødt hjemmestrikket tøj til Lotus og 1 med noget Name-It tøj. Virkelig sødt af hende. Vi stod og snakkede lidt og pludselig sov Lotus. Det udnyttede jeg lige ved at smutte op til købmanden og fik købt lidt saft og ellers hvad jeg manglede. Fik lidt sladder fra de lokale og så gik turen hjem igen.

Jeg fik stillet Lotus ud og sove i barnevognen og har ellers kløet på med at få ryddet op, støvsuget og vasket gulve. Sundshedsplejersken kommer jo her senere. Sikke meget man kan nå på under 2 timer! Effektivt må man sige! smiley

Fars sidste dag hjemme på barsel…

I morgen begynder hverdagen igen. Farmand skal på arbejde igen og Lotus og mor skal være alene hjemme. Chili bliver sendt i Dagpleje som hun plejer.

Vi har nydt den sidste dag med far hjemme. Vi tog en tur ud i ikea og kiggede lidt. Manglede lidt glas, da Chili var kommet til at smadre nogle af mors ynglingsglas. Vi fik også købt et billigt tæppe til under spisebordet og lidt dækkeservietter. Efter ikea-turen tog vi over i Shoppen og fik 2xChina box til middag. Tænk sig så mætte man kunne blive for sølle 25 kr. Derefter tog vi i Bilka. De havde undertøj til Chili til kun 10 kr. pr. del. Midt i det hele vågnede Lotus og ville have mad – så vi skyndte os ned i Bilkas cafe og fik det ordnet.

Birthe og Svend Åge er endelig kommet hjem til Danmark igen. De var jo strandet nede i varmen og kunne ikke komme på et fly hjem pga askeskyen. Bliver helt underligt at de henter Anton i aften og vi ikke skal over og passe deres hus og fyr.

I morgen kommer sundhedsplejersken og ser til Lotus. Vi skal lige have tjekket op på hendes ben. Hun har vist lidt længdeforskel på benene – vist nok ikke noget alvorligt, men det skal lige tjekkes alligevel. Er også spændt på hvad hendes vægt siger i dag.

Så modtog jeg også lige et dejligt opkald fra en tidligere kollega! Erik ude fra Ladvadhøj. Han vil gerne leje hans mark ud til os igen i år. Så vi er sikret billigt hø igen! Er super glad! Så skal vi ikke tænke på det mere. Er sikret hø og halm til hestene for i år. Næste år høster vi vist ude hos lille-Lasse og halm er vi vist så heldige stadig at have hos vore kære naboer, Birthe og Svend Åge. Bare skønt at have det på plads og ikke skulle bekymre sig om det mere.

I morgen og fredag bliver mor her godt kørende. Jeg har fået lov at låne Morfars dollargrin til at hente og bringe Chili-mus. Fiaten er jo hos mekanikeren til det helt store eftersyn. Den bliver gået igennem fra top til tå. Får næsten en helt ny Fiat hjem igen skulle man tro.