Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Chili på Brutus…

Chili ser meget stolt ud på Brutus…

1000 tak til Heidi for ponysadlen. Den er bare fin! Måske jeg bare lige skal have syet gjorden lidt ind – eller få Brutus lidt tykkere. Den er lidt for stor – men det gik. På mandag skal vi ud og have fat i en ridehjelm til Chili og så skal vi rigtig på tur. Brutus synes vist også det var meget sjovt og nød at spise græsset i haven.

Chili havde besøg af Liva…

Traktoren, med den lille vogn bagefter, var et stort hit… både for ungerne og John smiley

Liva kom kl. 9.30 og hendes mor kørte lidt efter. Det gik fint med de to piger. De legede rigtig godt sammen, som altid. Sikke meget de nåede på de knapt to timer Liva var her. Havetraktoren blev fligtigt brugt. Vi var ovre og se hestene. Pigerne legede i Campingvognen og teltet samt legehuset blev også leget i. Middagen blev indtaget i haven – rigtig hyggeligt.

Morfar og Svend Åge kom også lige et smut forbi til en lille kop øl. Morfar skal jo have lavet alle de traktorer, der er kommet til huse. Jow jow, lad endelig drengene have det lidt sjovt! smiley

Mors “nye” traktor

“Gravemaskinen” bliver brugt i kalvestalden til at flytte sten og murbrokker…

Ny traktor og på besøg i Storvorde…

Lille søde Oliver smileysmileysmiley

John og min far var i dag ude og hente en ny traktor til samlingen. En gammel MF35. Den er godt nok rigtig “sød” (hvis man må kalde en traktor det?) Tror det bliver mors traktor. hi hi.

Vi fik noget hurtigt aftensmad og drønede ud til Storvorde, ud til Michala og Kim. De har jo fået en lille ny. Oliver. Han er simpelthen så køn. Sjældent babyer er så kønne. Så fin i huden. Vi gav dem en Cowparade Ko, der var formet som en sutteflaske. Meget oplagt som barselsgave, ikk?

Håber i hvert fald de blev glade for den…

Da vi kom hjem fik vi smidt Chili i seng. Hun skulle gerne være klar og frisk til hendes veninde, Liva, kommer på besøg i morgen tidlig. Hun glæder sig rigtig meget!!