Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Laaaang update…

Vores internet har været nede de sidste par dage. Har i dag haft fat i 3 og klaget. Det kan simpelthen ikke passe. Betaler dyre kroner for at have deres internet og så vil jeg dælme også have noget for pengene. Og underligt nok, efter jeg ringede til dem – kunne jeg komme online og er stadig online. HMM – ja det kan man så tænke lidt over… bum bum bum..

Lørdag var jeg også en tur ovre hos Mette og hjælpe hende op op hendes hest. Hun har ikke været på den i over et år. Det gik bare SÅ godt. Er SÅ stolt af både hest og rytter. Man skulle ikke tro de havde lavet andet. Hatten af for Mette og hendes mod! Wooow hvor gik det godt!

I går, søndag, var vi til Nannas barnedåb. Bitten og Jørgens skønne lille datter skulle døbes. Det var en rigtig dejlig dag. Jeg fik leget fotograf og håber virkelig de kunne bruge billederne – de kan jo desværre ikke tages om. Jeg havde det lidt skidt med opgaven fordi jeg var den eneste, der måtte tage billeder i kirken. Puha. Jeg har aldrig set så stort et kagebord. Det var himlen for en kagegris som mig. Mums siger jeg bare. Der var alt hvad man kunne tænke sig. Desværre havde man i forvejen spist godt af alt det gode mad – så der var ikke rigtig plads til mere derefter. Men fik da smagt på det hele alligevel. hihi. Efter barnedåben fik vi gjort rent i hytten. Det trængte det virkelig til.

Lidt over kl. 19 tog jeg Jens med over til Mette, hvor vi fik redet en times tid. Jeg måtte holde øje med solen og skynde mig hjem inden det blev mørkt. Lidt trælst det er ved at gå den vej med årstiden. Men, så er det jo godt vi er begyndt til ridning i Nejst i stedet den ene gang om ugen. Så kommer vi da afsted – uanset hvad!

I dag har Lotus og jeg haft besøg af mødregruppen fra Dronninglund. Så hyggeligt, som altid. Hold da op hvor er ungerne blevet store. De havde taget blomster med i bryllupsgave – virkelig sødt af dem. Sød tanke.

Gavekort & osetur i Fr.havn…

Hyggelig dag blev det til i Frederikshavn. Vi tog en smut op forbi Berit med det vi skyldte hende og bagefter tog vi ned i byen med vores gavekort. Vi fik brugt dem alle og fik nogle dejlige ting med hjem. George Jensens kaffekande, tvilling- og løvestjernetegn til væggen, 4 Holmegård rødvinsglas + Hjartans Lust beton hjerte – Altid. Så fint! Jeg er så glad for tingene. Vi fik også købt Nannas dåbsgave – håber hun bliver glad for den.
Ligenu prøver jeg at tage mig sammen til at få ryddet op. Har mødregruppe på mandag og hele dagen i morgen er vi jo ikke hjemme. Jeg bliver derfor nød til at få gjort rent i dag. Nøj, hvor jeg bare ikke gider!

Herlige venner…

Vi endte inde hos Bitten og Jørgen istedet. Det var ellers meningen de skulle komme over til os, men da de skulle have flyttet et stort bord til barnedåben på søndag – var det bedst John lige kom og hjalp med det. Vi fik købt pizzaer og drukket en 3 flasker rødvin. Behøver jeg at sige, at det var hyggeligt? smiley Vi glæder os til på søndag hvor vi skal til barnedåb med deres lille pige. Jeg skal lege fotograf denne dag (hvilket jeg er noget kun spændt på og meget beæret over at have fået lov til).
John fik sendt 6 ansøgninger afsted i dag hvor de 2 af dem var uopfordret. Vi håber og krydser fingre for noget af det giver pote. Ville godt nok være dejligt. Hans dage på MAN Diesel er jo talte. Såååå, hvis I kender nogen, der kender nogen, der kender nogen der lige mangler en mand som John – så sig endelig til. smiley
Imorgen skal vi vist ud og ose lidt og bruge lidt af de gavekort vi har fået. Vi skal helt sikkert ud og se på et anlæg til stuen. Det mangler vi virkelig. Regner med vi runder af i Fr.havn – hvor turen går forbi Berit.
God nat alle sammen og sov godt smiley

Er træt af alt det fnidderfnadder omkring os…

ARRRGH, hvorfor kan folk ikke bare lade os få vores hvedebrødsdage for os selv uden alt det fnidderfnadder og indblanden der foregår ligenu. Vi er så trætte af det og det dræner os for energi! Stop det, tak.. smiley
Undskyld mit lille udbrud af vrede. Havde lige brug for luft.

I dag skal vi have samlet vores skab færdigt. Vi har købt nyt vitrineskab ned til stuen. Klaveret røg den anden dag. Vi havde tænkt tanken at vi måske skulle skaffe os af med det og vupti så havde Svend Åge fundet en glad modtager. Et par timer senere var det væk. Sørme så! smiley
Stuen virker meget større nu og jeg glæder mig til at få alle vores fine ting på plads deri.
Bitten og Jørgen kommer vist også en tur senere i dag. Det vil vi glæde os til.

1. ridetime i år…

Så kom Jens og jeg igang igen. SÅ dejligt. Vi er begyndt til ridning ude i Nejst. Virkelig et dejligt sted. Aldrig er jeg blevet taget så godt imod. Blev vist rundt på hele stedet og alle hilste pænt osv. Ikke noget man som sådan har oplevet de andre steder vi har været. Det bedste af det hele er at Pernille også går på holdet – og Mette muligvis også vil med! Birgitte kom lige op og kiggede på og det samme gjorde Mette idag. Virkelig hyggeligt. Tak for hjælpen Birgitte – Jens har det jo med at drille lidt når han skal hjem og så var det godt Birgitte lige kunne hjælpe ham op i traileren. Jeg glæder mig allerede til næste gang! Selvom jeg ved jeg får noget kun ondt i morgen. hi hi. Den 6. september starter Michala og jeg til Zumba. Ihhhh, det glæder jeg mig også rigtig meget til!!! Vi bliver jo helt Fit For Fight smiley